8426109586

8422651718

En esta ocasión, los Cinco van a pasar las vacaciones en la Granja Tremannon, en Cornualles, para ello hacen un trayecto combinado en tren y en bicicleta. Al llegar a la granja, Mrs Pennruthlan les obsequia con una cena principesca. También conocen a Mr Pennruthlan, al que solo entiende lo que dice Mrs Pennruthlan. Los primeros días hacen amistad con un niño asilvestrado llamado Guan, su bisabuelo les cuenta la historia del "camino de los naufragadores", un sendero a través las rocas para saquear los navíos que naufragan atraídos por falsas señales desde la costa. El viejo les dice que las noches de tormenta, aún se enciende la luz en una torre de los acantilados para atraer los barcos a los arrecifes.

Posteriormente llegan a la granja "Los del granero", un grupo de actores ambulantes, que tienen previsto actuar allí, con su espectáculo estrella, el caballo de pantomima Clopper. Sid y Mr Binks son los actores que llevan el caballo, y enseñan a los niños la cabeza de Clopper, que Sid siempre lleva consigo.

La primera noche tormentosa, Julián y Dick salen a buscar la misteriosa luz, y ven atravesando los campos a un hombre que creen que es Mr Pennruthlan. Posteriormente van a explorar la torre de los naufragadores, encontrando rastros de que alguien ha estado allí. Encuentran un pasadizo secreto que conduce a un almacén usado por los antiguos naufragadores, pero descubren que alguien los ha atrapado cerrando la entrada a la cueva. Finalmente son rescatados por Guan, que los lleva a través del camino de los naufragadores que descubren termina en un cobertizo en la Granja Tremannon.

Los niños descubren que Mr Pennruthlan está colaborando con la policía, y que no podían entender lo que decía por no llevar los dientes postizos. Así, le cuentan lo que saben, y Julián que recuerda que el jefe de los del granero estaba actuando de forma misteriosa. Mr Pennruthlan le dice que la policía registrará el equipaje de los actores. Dick, que sospecha que algo raro hay en la cabeza de Clopper, se la lleva a Mr Pennruthlan, que encuentra el paquete de droga de contrabando, la policía atrapa al jefe, y Mrs Pennruthlan los obsequia con una opípara comida.

1970 dustjacket

England, Cornwall, ca 1953
Indeholder "I. Ferien begynder", "II. Tremannon-gården", "III. Første aften", "IV. Nede i hulen", "V. Yan - og hans oldefar", "VI. En mærkelig beretning", "VII. Ude i natten", "VIII. Her kommer Barnies", "IX. Lyset i tårnet", "X. Forestillingen forberedes", "XI. Barnies - og Clopper", "XII. Turen til tårnet", "XIII. Vragplyndrernes tårn", "XIV. Den hemmelige gang", "XV. Lukket inde i hulen", "XVI. Vragplyndrernes vej", "XVII. Længe efter midnat", "XVIII. Dick får en ide", "XIX. Clopper".

En familie med tre børn, Julian på 12, Anne på 10 og Dick på 11, sender ofte børnene på ferie ved deres farbroder Quentin og hans kone Fanny. Quentin og Fanny har datteren Georgina på ca 11 år og de bor ved Kirrin-bugten i et omkring trehundrede år gammelt hus kaldet Kirrinhuset. Georgina insisterer på at blive kaldt Georg og opfører sig meget som en dreng. Hun har hunden Tim. I denne bog er børnene nok et par år ældre.

Børn og hund tager toget til Cornwall, til Tremannon, men allerede stationsforstanderen John Polpenny i Kirrin advarer dem om at havet er sultent der. Men han har en onkel af samme navn der, så de må gerne hilse fra ham. Toget er kulfyret, så man skal ikke stikke hovedet ud af vinduet uden grund. De har taget cykler med og fra stationen til Tremannon-gården, hvor de skal bo er der kun ca 5 kilometer. Drengene får et værelse til deling og det samme med pigerne. Værtinden er mrs Penruthlan og hendes mand er kæmpestor og spiser godt. I det hele taget forsyner mrs Penruthlan sine gæster mere end godt og Quentin Kirrin har fået stedet anbefalet fra en af sine bekendte, der gik fra splejs til overvægtig under sit ophold på gården.
Der render en ung dreng, Yan, rundt og er vældig nysgerrig, hvilket irriterer navnlig Julian. Yan bor hos sin oldefar, der er over firs år gammel, men stadig er fårehyrde for Penruthlan. Yan går ikke i skole, men han færdes hjemmevant på den farlige kyst og på den gamle Vragplyndrernes vej. Oldefaderen fortæller gerne om sin far, der var med til at tænde bål, så skibe kom i fortræd og forliste. Han fortæller også at han har set lyset igen i år, tre gange faktisk. Næste nat bliver det uvejr og Julian og Dick sniger sig ud for at se efter lyset, men Julian bliver overrasket af mr Penruthlan uden at nogen af dem giver sig til kende. Julian slipper fri og næste dag siger mr Penruthlan ikke noget om sagen, men påstår at han var i stalden for at se til en syg hest. Men hvorfor lyve om det?
Et hold omrejsende gøglere kaldet Barnies (fordi de optræder i laderne rundt omkring) kommer til og børnene bliver straks gode venner med Sid og Binks, der spiller hesten Clopper i deres hestekostume. Børnene gætter på at Barnies kommer forbi det halvøde sted alene fordi mrs Penruthlan serverer god og rigelig mad. Mr Penruthlan er umulig at forstå for andre end sin kone, når han ikke har sine tænder i munden. Det lyder mest som Ooh, ock, ock, ukker. Chefen for Barnies ser lusket og streng ud. Julian og Dick sniger sig ud igen næste nat for at holde øje og nu ser de Mr Penruthlan i gang med at rode Barnies ting igennem. Hvad sker der?
De udforsker fyrtårnet igen og finder en hemmelig gang, men bliver låst inde alle fem. Yan dukker op senere og får dem ud. De fortæller mrs Penruthlan om deres mistanke til at der er smuglere og at Mr Penruthlan er i ledtog med dem. Det giver dog Julian en solid lussing at lufte den mistanke. Senere kommer Mr Penruthlan og de fortæller at de har fanget nogle af smuglerne i den hemmelige gang, men de viser sig nu at være undsluppet.
Julian tænker over sagen og får afsløret at der er gemt narkotika i Cloppers hestehoved. Chefen for Barnies bliver arresteret og alt ender i fryd og gammen.
Mr Penruthlan forærer Julian og Dick hestekostumet kvit og frit. Barnies kører videre uden chefen og hans narkotika-smugleri.

Kulfyrede tog. En dreng der går for lud og koldt vand og kun har sin oldefar. Små usle værelser, kun koldt vand i vandhanen, omrejsende gøglere som eneste underholdning. Børn der må bade ved stranden, selv om tidevandet er lumsk. Opfedning på landet, hvor der er rigeligt med mad, men ingen traktorer eller maskiner. Men både piger og drenge hjælper til med madlavning og oprydning og opvask, så helt oldnordisk er det dog ikke. ( )