Tønnes Bekker-Nielsen

Indeholder "Forord", "Prolog: Vores hav", " Græske vandhunde og romerske landkrabber?", " Det fordærvende hav", " Under overfladen", "1. Før romerne", " Massalia og Emporion", " Tidlige skibstyper", " Fra kongedømme til republik", "2. Stormagt til søs", " Rom og Syditalien", " Kampen om Sicilien", " Sejr og nye trusler", " Provinserne opstår", " Vejen til Spanien", " Ydre sejre, indre rivninger", " Pompeius og hans sønner", "3. Mara pacatum", " Det fredelige hav", " Den lænkede krokodille", " Strandlivets glæder", " Havet som fængsel", " Søslag som underholdning", " Nye opgaver på land", " Omveje fører til Rom", "4. Roms havne", " Oldtidens havne", " Tiberhavnene", " Den ottende høj", " Ostia, Civitavecchia og Portus", " Havnene ved Napolibugten", " Puteoli", " Portus Julius og Misenum", "5. Havets rigdomme", " Salt", " Purpur", " Fisk", " Fiskesovs", " Retten til havet", " Strandingsgods", "6. Nødvendigt at sejle", " En blandet søhandel", " Olie på vandene", " Vin", " Fiskesovs og fiskekonserves", " Metaller", " Byggematerialer", " .. og meget andet", "7. Skibene", " Skrog", " Navne", " Sejl", " Ankre, pumper og ror", " Krigsskibe", " Fragtskibe", " Oldtidens supertankere", " Fiskefartøjer", " Verdens første tankskibe", " En kejserlig dødssejler", "8. Søens folk", " Krigsflåden", " Handelsflåden", " Skibsofficerer", " Kajens folk", " Fiskere", "9. Tre sørejser", " Paulus' rejse til Rom", " Synesios' hjemrejse", " En sejltur langs Italiens kyst", "10. Havets guder", " Græske og romerske guddomme", " Det kristne hav", " Ørkenen og havet", " Havets helgener", "Epilog: Hvis hav?", " Landenes kreds", " Skibene, der forsvandt", " Vandaler og goter", " Generobring og tab", " Slutspil i Taranto", "Ordliste", "Noter og henvisninger", "Illustrationsliste", "Personregister", "Stedregister".

"Forord" handler om at der er skrevet mange gode bøger om Rom og Romerriget. Men ikke så mange om søfarten.
"Prolog: Vores hav" handler om at romerne ikke snakkede om Middelhavet, men om mare nostrum. Havet vest for Italien var mare inferum, Adriaterhavet var mare superum. Middelhavet, mare mediterraneum, bruges først af den lærde Isidor (560-636). Grækerne bliver traditionelt fremstillet som vandhunde og romerne mere som vandskrække. En virkelig dum græker blev karakteriseret som "han kan hverken svømme eller stave", men inde i landet levede der grækere, der aldrig havde set havet, så fx Odysseus kunne få rådet at tage en skibsåre på nakken og gå så langt ind i landet at han kunne blive tiltalt med "det er jo en kasteskovl, du bærer på din kraftige skulder".
"1. Før romerne" handler om 600 før Kristus, hvor grækere grundlagde Massalia (Marseile) på den sydfranske kyst. Handelen mellem Italien og det indre Gallien var lukrativ. Et andet eksportmarked var Spanien og en handelsplads/handelsby, som nu hedder Ampurias blev grundlagt på ca samme tid. Handelsmønstre, bystater og styreformer former udviklingen af de forskellige grupperinger.
"2. Stormagt til søs" handler om at romerne i løbet af 300-tallet før Kristus har et fintmasket net af kolonier og forbundsfæller på den italiske halvø og begynder at orientere sig mod havet. Krigene mod Karthago ender med at gå romernes vej og de udsletter konkurrenten. I takt med at de ydre fjender nedkæmpes, begynder man at kives indbyrdes og borgerkrige raser.
"3. Mara pacatum" handler om at Octavian får sat stopper for tre generationers borgerkrige og opretter et monarki. Han tager navnet Augustus, dvs den ophøjede. Egentlig har han tænkt sig at starte en kongerække, men det kikser og han lader derfor stedsønnen Tiberius være efterfølger. Tiberius er en svag hersker og prætorianergarden tager de fakto magten og fx dræber de Tiberius' efterfølger Caligula og indsætter Claudius i stedet. Kejserne har magten fordi de kontrollerer Ægypten og navnlig ægyptens enorme kornhøst. De har magten over Middelhavet og bruger de mange småøer som fængsler for landsforviste. Brød og skuespil..
"4. Roms havne" handler om de forskellige typer havne, tilsanding er en stor fare og der er kun få gode naturhavne. Claudius påbegynder store byggerier. Trajan bygger en ny havn ved Centumcellae, nutidens Civitavecchia.
"5. Havets rigdomme" handler om salt, purpur, fisk og fiskesovs.
"6. Nødvendigt at sejle" handler om transport af korn. 10.000 tons korn kræver 200.000 pakæsler. så det koster mindst 25 gange så meget at transportere varer over land som over vand. Amforer i store mængder transportere varer som fiskesovs, olie og vin. Monte Testaccio er en 50 meter høj bunke af amfor-skål og omkredsen er ca en kilometer. Metaller og byggematerialer kommer også pr skib.
"7. Skibene" handler om de forskellige skibskonstruktioner fra træskelet overtrukket med skind, til store solide trækonstruktioner. Fragtskibe, rekognosceringsfartøjer og krigsskibe. Ting tog tid, en sejlads efter korn tog måneder for skibene måtte krydse for vinden. når de skulle fra Alexandria til Italien. Måske kunne de nå to ture på et år, men det krævede held.
"8. Søens folk" handler om søfolk, både på skibene og i land. Flådesoldater var ret højt på strå, mens havnearbejdere blev slidt op ret hurtigt. Ideen med at bosætte pensionerede soldater fra en hær et bestemt sted var som regel en god måde at lave kolonier på.
"9. Tre sørejser" handler om Paulus's rejse til Rom med et kornskib (for at blive dømt). Rejsen er lige ved at ende i et forlis på Den sorte Syrte. Og om Synerios, der skal hjem fra Alexandria til Kyrene. Og om Rutilius Claudius Namatianus, der rejser fra Portus til Arles langs kysten.
"10. Havets guder" handler om græske og romerske guder. Poseidon og Neptun. Og senere helgener og den kristne gud.
"Epilog: Hvis hav?" handler om de senere tider og om hvordan der er forskel på at erobre og fastholde. Man kan spore romerrigets forfald ved at tælle bygninger og se på deres vedligehold over tid.
"Ordliste" handler om ord som amfor, garum og rostrum og triremis.
"Noter og henvisninger" er en grundigt kommenteret liste over nogle af kilderne, der er brugt.
"Illustrationsliste" handler om hvor illustrationerne kommer fra.
"Personregister" handler om de personer, der er nævnt i bogen, fx Scipio Africanus, Publius Cornelius (konsul), som jo er en kær ven, kendt fra Mikkelsens latinbog.
"Stedregister" handler om de steder, der er nævnt i bogen, fx Londonium og Pamfylien.

Spøjs bog. Fx omtales Det Tyrrhenske Hav flere steder i bogen, men det er såvidt jeg kan se ikke nævnt på noget kort i bogen, så hvor mon det ligger? (Det er havet vest for Italien (mellem støvlen, fodbolden og stearinlyset)).
Jeg har lige læst nogle af Beevors bøger om anden verdenskrig og havnene i Middelhavet var jo ikke mindre interessante i den krig end i krigene mellem Karthago og Rom. På side 144 nævnes at flådepræfekten Optatus fik transporteret papegøjefisk i store mængder til Det tyrrhenske Hav, hvor de ellers var ukendte. På side 127 at Caligula fik en kæmpeobelisk transporteret til Rom. Skibet blev senere brugt til havneanlæg. Tidsperspektivet i bogen her er spændende. Fx anlægges en havn ved en flodmunding og nogle hundrede år senere har flodens aflejringer lagt så meget til landet at "havnen" nu ligger et par kilometer fra kysten.… (mais)