Tras asistir a un congreso de la policía en Burdeos, Maigret decide visitar a un antiguo compañero de estudios en la pequeña ciudad de Fontenay-le-Comte. Durante el trayecto en tren, un pasajero se le acerca y le pregunta si su presencia allí tiene alguna relación con los brutales asesinatos que han sacudido a la población recientemente y una de cuyas víctimas era su cuñado, hallado sin vida con un fuerte golpe en la cabeza. La estancia, que se auguraba apacible, guarda aún más sorpresas para Maigret: apenas ha llegado a la ciudad cuando se produce un nuevo asesinato, y los principales sospechosos son dos aristócratas de una de las familias de mayor raigambre en el lugar. Para resolver el caso, el comisario deberá familiarizarse con los viejos rencores que dividen a la comunidad y lidiar con un clima de sospecha que sólo él podrá disipar.

Pris dans les Maigret, je me rends gentiment compte des schémas utilisés par Simenon. Toujours assez similaires dans leurs constructions.

Ici, Maigret s’arrête chez un vieil ami en retour de congrès, le temps pour lui de démêler une affaire de meurtres dans une petite ville de province.

Comme d’habitude, le commissaire (et pratiquement tous les protagonistes font de même) boit beaucoup. Mais quand même… Vraiment beaucoup, finalement.

Tiens, existe-t-il un classement de tous les Maigret en quantité d’alcool ingurgité ?

Mais... Peur de quoi, au fait ? ( )

De regreso de Burdeos, Maigret decide visitar a un viejo amigo, el juez Julien Chabot, que vive en Fontenay-le-Comte, que ha sido escenario de dos crímenes en los últimos tres días. Esa misma noche, se comete un tercer asesinato. Maigret debe decidir si quedarse o no para ayudar a su amigo, el juez instructor del caso.

It took a while to get in to this one, a case that takes place outside Paris while visiting a friend, a device Simenon uses more than once. Atmosphere of a provincial town is really good as are the observations about provincial life where rumour spreads and public opinion is stirred up and draws the wrong conclusions. Tension mounts as the end approaches and Maigret looks on . Maigret's sympathy with victims who get themselves into difficulties but no sympathy for those who display greed and power. ( )

Frankrig, Fontenay-le-Comte, ca 1950
Indeholder kapitlerne "1. Et tog i regnvejr", "2. Kaninskindssælgeren", "3. Skolelæreren, som ikke kunne sove", "4. Italienerinden med det blå øje", "5. Bridge-selskabet", "6. Højmessen", "7. Louises dyreste eje", "8. Invaliden ved Gros-Noyer-krydset", "9. Et glas cognac".

Politikommisær Maigret har været til en international politikongres i Bordeaux. Han har følt sig lidt gammel (der er tre år til han skal gå af) og der var heller ingen han kendte, som fx Pyke fra England, så han er i lidt skidt humør og har drukket lidt for meget vin i de tre dage, så han beslutter sig for at tage et par dage fri på hjemrejsen og besøge en gammel ven, forhørsdommer Julien Chabot, som bor i Fontenay. Uheldigvis dukker han op lige midt i en mordsag. Allerede i toget har en fin gammel herre, Hubert Vernoux de Courçon, udspurgt ham. Og på hotellet bliver han også antastet af først en fotograf Lomel og senere en journalist fra avisen Ouest-Éclair. Affæren er startet med mordet på Robert de Courçon (svoger til Vernoux de Courçon), senere blev Madam Gibon myrdet og mest Maigret og Chabot taler sammen bliver et tredje mord opdaget. Den lokale drukkenbolt Gobillard bliver fundet død på fortovet. Han er død af et kraniebrud ligesom de to andre og det er forårsaget af et voldsomt slag mod toppen af kraniet. Sagen efterforskes af en politikommisær Féron.
Maigret fornemmer med det samme at der er en klike af veletablerede borgere i byen. Forhørsdommeren, de to læger og folk, der spiller bridge sammen. Hubert Vernoux har en søn Alain, der er læge, men som ikke praktiserer, men er levende optaget af psykiatri. Familien Courçon hed i virkeligheden Courçon-Lagrange og før det Lagrange, men de købte slottet Courçon og føjede det til navnet. Den myrdede Robert de Courçon havde to søstre, Isabelle og Lucile. Isabelle giftede sig med Vernoux, som så begyndte at bruge navnet Vernoux de Courçon. Og familien Courçon manglede penge, så det. Hubert Vernoux er ejendomshandler og har foruden konen Isabelle også hendes søster Lucile og sønnen Alain at føde på. Alain har kone og tre børn. Og Hubert har også en gift datter Adeline, der af og til kommer på besøg og formentlig lokker penge ud af faderen.
En overbetjent Chabiron finder mordvåbnet tæt ved det sidste mordsted og Chabot føler sig presset af folkestemningen til at udstede en arrestordre på Alain. Denne er i mellemtiden gået hen til sin elskerinde Louise Sabati og betjentene finder ham død og Louise bevidstløs, da de ankommer. Maigret tolker det som fortvivlelse fra Alains side, da han har fået at vide at Féron har afhørt Louise og at det sikkert ender med at hun bliver anklaget for prostitution. Maigret slår sig ikke til tåls med Alains selvmord, men opsøger Robert de Courçons hushjælp og hendes mand og viser dem mordvåbnet. Det er en stump blyrør som manden genkender og siger at han sidst har set på Roberts bord i stuen. Maigret går videre til Hubert Vernoux, som har drukket mere end rigeligt. Det var Hubert, der som den eneste i familien havde penge, men han har lidt store tab på det sidste og pengene er slut.
Maigret tager hjem til Paris og Hubert forsøger på skrømt at begå selvmord.
Maigret refererer til sin kone charmerende lidt af hvad Chabot har skrevet til ham i et brev.

Udmærket krimi, hvor man føler Maigrets ubehag ved at blive rodet ind i sagen. ( )