Effarant. C’est le seul mot qui me vient à l’esprit pour décrire ce livre. Il est d’une misogynie consommée, donne une image des femmes tellement rétrograde et simpliste que je n’ai pas réussi à rire une seule fois, même en essayant de le prendre au quatre-cent-cinquante-et-unième degré.
Et cet opus n’a même pas l’excuse d’avoir mal vieilli, car il a paru en 1991, à un moment où l’égalité des genres était déjà rentrée dans les mœurs (même si imparfaitement). Navrant, affligeant, à ne rouvrir sous aucune prétexte.

I always like Asterix, but like many of the later books, this was sort of formulaic and blah. The Romans weren't even that funny! ( )

This has all the Classical (geddit?!) elements of an Asterix story; violence, boar, pirates, Caesar's latest plan to conquer the last outpost of Gaul that still resists the Empire and so forth. It also shows the more whimsical tone and more meandering plotting evident in the other volumes written by Uderzo. Feminism comes to ancient Gaul in the form of a female bard who wears breeches and teaches the women of the village to question accepted gender roles. Unsurprisingly, chaos ensues, and that's before Caesar's Secret Weapon arrives to add to the mayhem!

This isn't out there in the stellar regions with Asterix in Britain, Asterix in Corsica or Obelix and Co. but it's still funny and full of surprises. ( )

Gallien, år 50 før Kristus.
Byens kvinder engagerer en kvindelig barde, Maestria, for at få bedre undervisning til deres børn end hvad Trubadurix kan levere.
Hun dukker op iført "Djinns", dvs bukser, der ligner jeans. Trubadurix bliver fornærmet og fortrækker til skoven.
Uafhængigt af dette kommer en romer, Claudius Nonlicetomnibus, på banen med en specialkommando bestående af kvindelige soldater.
Maestria vender op og ned på byen, så mændene udvandrer også en efter en. Godemine bliver valgt til høvdingine. Asterix mistænker Maestria for at ville have magten i byen. Hun giver ham et kys og han smækker hende til gengæld en på skrinet. I sandhed den omvendte verden.
På Akvarium dukker kvinderne op og slår på tæven til mændene er holdt op med at grine. Ideen er at kvindekompagniet vil kunne få gallerne til at overgive sig fordi de ikke vil slå på kvinder?
Asterix og Obelix opdager kvindesoldaterne og advarer kvinderne i gallerbyen. Maestria går derover for at søge fred, men løber i en lussing. Asterix får respekt for Maestria og sammen lægger de planer op. Trubadurix synger, når der er patruljer i skoven og det får dem til at vende om i hast. Imens har Asterix et ærinde i Lutetia og da romerne endelig stormer er hele gallerbyen omdannet til shoppingcenter, hvilket opsluger angrebet uden en lyd. Imens er gallermændene efter en snaps trylledrik klar til at gå på besøg ved de fire udposter.
Til sidst synger Trubadurix midt inde i gallerbyen og det jager alle kvindesoldaterne ombord på deres galej, der straks sætter sejl mod Rom.
Ved festbanketten er både Maestria og Trubadurix med ved bordet. Og i Rom er Julius Cæsar til grin.

En noget anstrengt kommentar til kvindekamp. ( )

Assurancetourix n'en peut plus ! Non seulement il ne peut pas chanter en paix, mais en plus les femmes du village ont décidé de retirer leurs enfants de l'école où il est l'enseignant ... Elles ont en effet fait appel à une éducatrice venant de Lutèce, une barde ... L'arrivée de cette femme, féministe avant l'heure, va bouleverser les habitudes des villageois ... De son côté, César semble vouloir protéger un terrible secret ... ( )