Samhällsbärarna utkom 1982 och är kriminologen Leif G.W. Perssons tredje kriminalroman. Den handlar om polisens roll i samhället, särskilt om polisvåld, och bygger på två autentiska händelser inom poliskåren.[källa behövs] Den första är fallet Machnow 1982, där en berusad man omhändertogs för att senare under kvällen avlida på grund av de skador han åsamkat sig själv i tillnyktringscellen, alternativt åsamkats av polisen, vilket kritiker hävdade. Poliserna friades dock i domstol. I romanen kallas Rolf Machnow för farbror Nisse. Det andra är den så kallade Basebolligan, en grupp av poliser vid Norrmalmspolisen som i början av 1980-talet anklagades för att använda övervåld i sin tjänsteutövning, och som var inblandade i fallet Machnow. Leif GW Persson har förklarat att varken romanen eller filmatiseringen är baserad på historierna kring Basebolligan, då boken skrevs flera år innan den ökända gruppen började härja på Stockholms gator

Sverige, 1985
Indeholder delene "Svensk efterår", "En fortabt generation", "Hommage a Loyola".

(Bogen er fra 1982, men altså med handlingen sat til 1985)

En kendt fyldebøtte, Nils Rune Nilsson på 66 år, af medierne døbt "Onkel Nisse", bliver søndag den ottende september ved 22-tiden indbragt til politistationen i beruset tilstand, men uden skrammer. Han checkes i arresten hvert kvarter og kl 23 opdager vagten at Nilsson har tegn på svære skader i ansigtet. Nilsson bliver bragt på hospitalet, cellen plomberet og sagen videregivet til voldsafdelingen. Ved 10-tiden tirsdag konkluderer kriminalpolitiets chef at skaderne sikkert er selvforvoldte og lukker sagen. Det holder ikke så længe, for hospitalslægen fortæller Nilssons datter at hun bør melde sagen til politiet, da han mener at hendes far er blevet mishandlet af politiet.
Onsdag den 11 september beslutter statsadvokaten at indlede en undersøgelse og beder rigspolitichefen om bistand. Konstitueret politimester og chef for Rigskriminalpolitiet Lars Martin Johansson besøger Nilsson på hospitalet, men Nilsson er ikke ved fuld bevidsthed. Kriminalkommisær Gunnar Wesslén og kriminalinspektør Jansson fra mordafdelingen (kaldet Mordjansson for at skelne ham fra Narkojansson) bliver sat til at hjælpe med forhørene af de involverede politifolk. Politiets aflytnings- og efterretningstjeneste under Claes Waltin bliver også bedt om at lytte med. Lars Martin Johansson er fraskilt og bor alene, så han kan selv bestemme hvornår han arbejder. Han har 6 ældre søskende, så han husker sin barndom som een lang kamp for at beholde sit legetøj for sig selv.
De undersøgte politifolk er politiinspektør Jan Erik Berg, politiassistent Ulf Borg, politiassistent Tommy Mikkelson, politiassistent Bjorn Orrvik og politiassistent Rolf Erik Åström. Desuden er der en bagvagt på VD1 den pågældende aften og en civilansat arrestvagt. Mordjansson (som selv drikker for meget både privat og på arbejde og som derfor er på Johanssons negativliste) finder en lang række klager over de fem politifolk, men sagerne er alle blevet henlagt som grundløse og figurerer derfor ikke i de almindelige registre. En af sagerne angår en Klas Georg Kallin på 35 år, som kom af dage i en skudepisode i sin egen lejlighed. Johansson spørger Jan Lewin (hvis tidligere ven og mentor Andersson er død af kræft for nylig) om sagen. Kallin (kaldet Næbdyret på grund af sit udseende og sin flabethed) truede Borg med en revolver og blev forsøgt afvæbnet af Berg, men Kallin kom til at skyde sig selv i hovedet i det håndgemæng, der fulgte. Lewin har checket det hele helt fra starten og er overbevist om at betjentenes forklaring holder vand. Lewin kender også Nisse og kan fortælle om den dom for bankrøveri som Nisse og næsten-svigersønnen fik på et tidspunkt. Det bliver pludseligt meget aktuelt for Nisse går hen og dør på hospitalet og kommer derfor igen på frokostavisernes forsider. Uden at sige det til nogen har Johansson også en undersøgelse i gang mod Narkojönsson, som beholder halvdelen af de udbetalte stikker-godtgørelser til sig selv. Overvågningen foregår via et firma Achileus der bestyres af en Claes Walin og som har vidtrækkende beføjelser eller måske bare er udenfor loven. Johansson benytter sig af dem, men kan ikke lide hverken konstruktionen eller Walin personligt. Jarnebring tager Johansson med på rundtur i Stockholms gader og udpeger konsekvenserne af en Boris Djurdjević-styret mafia.
Wesslén får bragt Nisses datters kæreste ind og datteren følger med som det tynde øl, for hun vil ikke opgive navn til Bo Jarnebring og Molin, da de banker på. Retsmedicinerne får kigget på Nisse og kan se at den nyeste kvæstelse er en meget hård lussing. Johansson går hårdere til Mikkelson og får den rigtige forklaring. Berg slog Nisse som straf for at Berg selv blev til grin ved et bankrøveri i sin tid, hvor Nisses svigersøn lavede et amatørrøveri og fik Nisse blandet ind i det ved at udpege ham som vagt.
Forbrydelserne er for så vidt opklarede, men beviserne kan ikke holde i retten, så samfundets støtter alias Berg, Borg, Mikkelson, Orrvik og Åström undgår straf. Lars Martin Johansson er ikke begejstret, men Bo Jarnebring har svært ved at se det dårlige i at holde Djurdjević inde bag tremmerne også selv om det var på en fupanklage. Narkojansson opdager at han bliver aflyttet af kollegaerne og sørger så også for at de får lyden med, da han skyder sig.

Romanen er også et sjovt tidsbillede. Man slår ting op i et leksikon og læser lange edb-udskrifter. Banker har kontanter og alarmknapper. ( )

Liza Marklund (laut Wikipedia eine schwedische Verlegerin, Krimiautorin, Journalistin) hat diesen Roman gemäss Umschlagtext als "brillant, witzig, nevenzerreissend spannend" beschrieben. Offenbar haben Frau Marklund und ich nicht das gleiche Buch gelesen... ( )

zwischen Sjöwall und der Ermordung Olof Palmes