Frankrig, Paris, november, ca 1953
Kriminalkommissær Jules Maigret tilkaldes til en Louise Filon (også kaldet Lulu), der er fundet skudt i sin lejlighed. Det er kommissær Dupeu fra kvarteret Les Ternes, der slår alarm. Han er ellers mest kendt for at både han og konen skeler. Onde tunger siger at de tre børn også skeler. Og desuden er han altid forkølet.
Maigret tager til Avenue Carnot og tilkalder Moers og hans kriminalteknikere. Hushjælpen/rengøringskonen Désirée Brault kender han fra for lang tid siden. Hun har været prostitueret i sin tid, men nu er hun over halvtreds og ser ikke ung ud længere. Det var hende, der fandt liget og tilkaldte politiet. Louise er skudt i hovedet bagfra på kort afstand og der er ingen revolver i huset, så det er ikke selvmord. Hun var prostitueret indtil for 2 år siden, hvor hun blev alvorligt syg og blev opereret i hjernen af professor Gouin. Hun får jævnligt besøg af den 29-årige musiker Pierre Eyraud, der spiller saxofon i et musetteorkester. Men der er også en anden mand involveret og hvem mon betaler huslejen i det mondæne kvarter i Avenue Carnot. Portnerkonen, fru Brault, har aldrig set nogen, så det bedste gæt er at det er en, der bor i huset. På etagen over Louise bor professor Gouin og hans kone Germaine. Gouin er et geni og arbejder oveni sindsygt hårdt. Han har stort set ingen venner eller fritid, men hans eneste afslapning er sex med alt hunkøn i nærheden, sygeplejerske, sekretærer og andre, der kommer forbi. Han har også en assistent, lægen Lucile Decaux på 36 år, som han også har sex med ind imellem. Hun er mere sammen med ham end konen er.
Konen er tyve år yngre end Gouin. De har været gift i 22 år og hun er helt indforstået med hvordan han er indrettet. Det er hende, der har foreslået at installere Louise i lejligheden nedenunder og hun fortæller villigt om arrangementet. Lidt mindre villigt fortæller hun at hun og manden har hvert sit soveværelse og at han ikke har været på besøg i hendes de seneste år.
Etienne Gouin taler kort med Janvier, fordi Janvier overnatter i Louises lejlighed, men Maigret venter med at afhøre ham. Fru Gouin fortæller at han på et tidspunkt fik et hjerteanfald i lejligheden og at Louise ringede til hende. Fru Gouin er uddannet sygeplejerske og kom med hans medicin, så udover det akavede i situationen var der ingen kurrer på tråden mellem hende og Louise.
Pierre har været usynlig siden mordet, men det er fordi han er bange for at blive fængslet og dømt, selv om han er uskyldig. En ven, Louis, udvirker et slags frit lejde fra Maigret og de mødes. For første gang i et par dage kan Pierre slappe af og han bryder helt sammen i gråd. Maigret tror på hans uskyld.
Pierre fortæller at Louise fortalte ham at hun var gravid i sjette uge og endnu ikke have bestemt sig for, hvilke konsekvenser det skulle have. Maigret forstår også at hun tvivlede noget på Pierres evner som forsørger og ikke så frem til at sulte ihjel, hvis hun brød forbindelsen til Gouin og flyttede fra lejligheden. I det hele taget virker Pierre ikke så voksen. Han tænker bare på at få Louise væk fra Gouin og så kan de jo flytte til Canada eller Australien. Louise tænkte mere på hvor pengene skulle komme fra. Tidligere i deres forhold trak hun på gaden for at skaffe penge til både sig selv og ham.
Maigret tænker, så det knager mens han drikker Marc-brændevin. Gouin ringer til ham og foreslår ham at det er mere passende at starte med ham end med hans assistenter og familie. Maigret og Lucas tager hen til ham. Han fortæller at fru Brault har ringet og forsøgt at afpresse ham. Hun fandt en revolver på bordet i lejligheden, da Lulu var død. Og skjulte den i en gulvvase udenfor lejligheden. Revolveren er ganske rigtigt Gouins. Han købte den i Liége for en otte-ni år siden og den har siden boet i en skuffe i hans skrivebord. Lucas henter både revolver og fru Brault med på stationen. Maigret og Gouin taler videre og Gouin fortæller at han var helt ligeglad med at Louise var blevet gravid og lige så ligeglad med om han selv var faderen. Det chokerer Maigret, der de sidste tredive år har længtes efter at blive far.
Maigret har regnet ud at det er Germaine, der har skudt Lulu og hun gjorde det, mens hendes søster Antoinette var på besøg. Germaine tilstår og slutter af med bemærkningen "Nu kan han få sig et nyt harem!"
Det sker dog ikke. Men Lucile Decaux flytter ind nogle måneder senere og bliver ved med at være sekretær og assistent, men ikke hustru.

Nydelig Maigret-historie med små afstikkere til at beskrive Dupeu og de andre personer. Her er også lidt om Marc brændevin (dvs en fransk udgave af den italienske grappa, dvs noget, der er brygget på druekvaset og dermed stærkere i smagen end cognac). Og professor Gouin er nok den mest kyniske person, Maigret har fundet på. Maigret og Gouin er enige om deres syn på mennesker, men Gouin ser dem fra oven, mens Maigret er på samme niveau. ( )

De maîtresse van een bekende hersenchirurg wordt vermoord aangetroffen in haar appartement. Maigret spreekt met alle betrokkenen, maar stelt het gesprek met de chirurg zo lang mogelijk uit. Maar ook de chirurg heeft het meisje niet gedood...

An der Avenue Carnot wird Lulu Filou erstochen, ein Star Chirurg mit Asperger Syndrom und dessen Frau und Pierrot der Musiker spielen eine Rolle, alles scheint klar und ist doch anders. ( )

Qui a tué Louise Filon, alias Lulu, ancienne prostituée du quartier de La Chapelle, alors qu'elle était enceinte ? Et qui payait son appartement cossu, dans le quartier des Ternes ? En cherchant la réponse à ces questions, Maigret va découvrir deux hommes dans la vie de la victime : Pierrot, le musicien de musette, et le professeur Etienne Gouin, une sommité du monde médical. Il va aussi plonger dans deux Paris on ne peut plus dissemblables : celui des pauvres et des mauvais garçons, celui - feutré, silencieux, orgueilleux aussi - d'une bourgeoisie opulente... Reste à découvrir le coupable. Et son mobile. Et pour cela, à affronter la personnalité imposante du médecin, que Maigret semble redouter...

11 January 2014

Big ship ( )