USA, 1965
Indeholder "1. U. S. A. kapitulerer", "2. Vi er kommunister, Billy", "3. Døden i kælderen", "4. Skriv under her!", "5. En mystisk patient", "6. Atombomben på høloftet", "7. Kom så, Justin", "8. Den underjordiske dør", "9. Verdensrums-fortet", "10. Hans frygtelige skæbne", "11. Hvem er hovedmanden?", "12. Den hemmelige organisation", "13. M. D. V. slår til", "14. Nye tider", "15. En vej ud af slaveriet", "16. Fange hos de røde", "17. Kontakt med patrioterne", "18. Vi kunne være blevet skudt!", "19. Det gærer i det skjulte", "20. Oprøret bryder løs".

I årevis har Rusland og Kina udvidet deres territorier og de er nu endt i åben krig med USA. Bogen starter med at USA lider militært nederlag til Rusland og Kinas hære og må kapitulere betingelsesløst den 23 april 1965.
William Justin, kaldet Billy, har et lille landbrug og lever af at sælge mælk. Han er 37 år og ikke helt dum og kan fx reparere naboernes radio, hvor skalaindstillingen er knækket. De hedder Lew og Amy Braden og bliver glade for at høre om kapitulationen, for de har været rettroende kommunister under dække af at være rettroende patrioter. De har sågar været kurerer for Rosenberg ægteparret, der blev henrettet for spionage. Senere på dagen kommer meddelelser om hvordan magtoverdragelsen vil ske og om at den tidligere præsident og vicepræsident er blevet henrettet for krigsforbrydelser. Den lokale isenkræmmer Floyd C. Croley har været en satan til at sælge mangelvarer dyrt, men det er ham, der bliver overdraget den lokale ledelse. Og ægteparret Bradens bliver taget med og skudt. Justin finder det ret morsomt, samtidig med at han anerkender den benhårde logik i at besættelsesmagten ikke vil have folk der er trænet i undergrundsvirksomhed til at rende frit omkring.
Nogle dage senere dukker en løjtnant Zoloty op som tolk for en kaptajn Kirilov, der noterer sig Justins landbrugs tilstand og sætter en grundnorm for hvad han skal levere. Det lyder ikke urimeligt og Justin får et godt indtryk af russerne. De spørger også om han har fissibelt materiale eller kender til nogen, der kunne tænkes at gemme den slags. Rygter i landsbyen vil vide at nogen har gemt to tons plutonium af vejen før nederlaget.
Der går to måneder og så bliver Justins norm sat op Han forsøger at protestere, men sergenten er russer og siger bare "Ja nje ponimaju vahs". Nogle af de andre, fx gamle Sam Shipton har planer om at sende en ansøgning ind. Justin holder sig udenfor. En Rawson kører lidt rundt i en muskelvogn og vil gerne lige have noget liggende til afhentning ved Justin og det er han med på. Borgerne i Den Nordamerikanske Demokratiske Folkerepublik har typisk slanket sig lidt siden magtovertagelsen. Justin får en patient fra et nervehospital til hjælp, en maskinist Gribble. Denne opdager at Justin har hjulpet Rawson med at ekspedere en atombombe videre og kommanderer ham til at følge med. Via noget, der ligner en nedlagt grusvej, men faktisk er en supersolid vej kamoufleret som nedlagt grusvej, kommer de til en kamoufleret underjordisk bunker. Gribble viser Justin hvordan man kommer ind og de mødes af en masse døde mennesker, som er blevet dræbt af en hurtigt virkende giftgas. Gribble lader til at have kendt en masse af dem. Han viser vej længere ind til en stor raket, som bærer på Verdensrumfortet, det superhemmelige våben, som skulle vinde krigen. Raketten var næsten færdig til opsendelse. Ideen var at have 36 brintbomber som kunne udløses og knuse fjenden. Hvis det ikke var nok, så var der også to kobaltbomber, som kunne tage hele Rusland og hele Kina, men med en frygtelig pris. Men raketten nåede ikke at blive færdig før kapitulationen og så havde Gribble ordre til at udløse giftgassen og dræbe alle fem tusinde i basen. Derefter skulle han opsøge de ansvarlige myndigheder og iværksætte et projekt til at færdiggøre raketten og affyre den. Nu har Gribble vist Justin hvad det handler om og de går tilbage til farmen. Via Rawson får Justin meldt eksistensen af Verdensrumfortet videre til nogen. Håber han.
En dag dukker en masse MVD soldater op. Dvs Indenrigsministeriets tropper. Det er en helt anden kaliber end oberst Platov og hans folk. Faktisk er det obersten og hans folk, der bliver samlet sammen på byens stadion. Alle officerer og hver fjerde af de menige bliver skudt. Hele området er nu underlagt MVD og deres måde at holde justits på. Det er et hårdt regime. Normerne skal opfyldes også selv om folk så må sulte halvt eller helt ihjel. Folk, der spiller dumme eller gemmer mad væk, bliver skudt eller ført væk til forhør. Alt bliver overvåget.
Tiden går indtil en irriterende type ved navn Sparhawk dukker op igen. Justin går med ham, for det er ret indlysende at han er en af lederne af modstanden. De går på landevejen og Sparhawk bruger yoga til at lade vanskelighederne gå henover ham. De kommer fx op at kører med en enke, mrs Elphinstone, Hun er ret strid og kører fra dem efter at de har hjulpet hende op ad grøften, hvorefter hun så melder dem til russerne, så de får en tur på pinebænken. En løjtnant Sokolofv forhører dem. Justin er blevet øvet i yoga, så det klarer de fint. De kommer frem til Washington og får kontakt til modstandsbevægelsen, en Sam Lowenthal. Men de er mistænkt for forræderi. Og tæt på at blive skudt, men til sidst bliver de da troet på og en dr Dace får fornøjelsen af at hjælpe. Justin kommer tilbage til landsbyen. Og stille og roligt bliver modstanden organiseret. Folk gemmer forråd væk og symbolet på modstand er at give en lille mønt og sige juleaften. Da det bliver juleaften, bryder oprøret ud. Apotekeren har lavet termitbomber og nitroglycerin til dem. Croley overgiver våbenlageret til dem. Rawson hedder faktisk general Hollerith og organiserer det lokale oprør. Gribble forgifter et feltkøkken med arsenik, men bliver opdaget og dræbt med et nakkeskud. Men satellitten bliver sendt op og et ultimatum udsendt. Hollerith forudser at det vil få Rusland og Kina til at overgive sig. Men så vil de nok også sende en lignende satellit op i løbet af nogle år og så kan krigen fortsætte. Han regner ikke med at militæret bliver arbejdsløse nogensinde.
Men Billy Justin og Betsy Cardew melder sig ud af krigen og begiver sig hjem for at dyrke jorden.

Her er dømt kommunistforskrækkelse. Red scare.

På amerikansk er titlen 'Not this August', hvilket henviser til Ernest Hemingway, Notes on the Next War: To my son David, "Not this August, nor this September; you have this year to do what you like. Not next August, nor next September; that is still too soon . . . But the year after that or the year after that they fight." som må være noget med bare at være lidt tålmodig, hvis man længes efter krig? ( )

review of
C. M. Kornbluth's Not This August
by tENTATIVELY, a cONVENIENCE - November 28, 2011


The front cover review excerpt from the Chicago Tribune reads: "The most shockingly realistic science fiction book since Orwell's '1984' - establishes Kornbluth as one of the best writers in the futuristic field." I find that review to be both flattering & a little odd. How many people at the time considered 1984 to be "realistic"? & is/was 1984 even a "science fiction book"? It seems that such a comparison was a potentially sly way of valuing Not This August & of sneaking 1984 in thru the back door of apparent Red Scare fiction.

At any rate, this IS a Red Scare novel.. at the same time that it's a pacifist one. It does seem like a realistic depiction of what a successful invasion of the US by the USSR & China might've been like at the time (set for approximately 10 yrs into the future from the 1955 publishing of the novel) that details all sorts of possible variations: some invaders who aren't harsh, some who are, American girls dating Russian soldiers, greed & treachery, underground resistance, starving overworked farmers, interrogation torture, etc..

But it's definitely NOT a Mickey Spillane / Mike Hammer take on the thing. The friendly neighbors of the protagonist turn out to be secret communist organizers who're immediately shot by the socialist invaders - to their surprise. The person who immediately gets into the best position w/ the invaders is the viciously capitalist storekeeper. The 'hero' is a guy who just sortof gets sucked into the whole mess against his somewhat weak-willed better judgment. The Americans are shown to make some horrific decisions. & the character who ultimately comes thru as the most sane is someone immediately established as a pain-in-the-ass.

All in all, the pacifism is precisely in the realism. People are shown reacting in believable ways, the resistance comes about as much as a result of an inability to cope any more w/ the harshness of the conditions - people become 'heros' out of desperation. Sympathy is, not surprisingly, w/ the invaded peoples - after all, who wdn't want to overthrow invaders? & it's possible that the invaded 'win' at the end. But the ultimate message of the novel seems to be that as long as human behavior continues as warlike as it has, humanity's stuck in a rut that merely 'winning' a battle will never solve. &, of course, some people have probably been concluding this for a very long time. So where are we? Still embroiled in as much war as ever. ( )

Bleakest SF Author Writes Something not That Bleak: “Not This August” by Cyril M. Kornbluth, Fred Pohl Published 1981.
 
 
‘“Satagraha,” Mr. Sparhawk said absently. “Soul force. It works, you know. Most of the time, that is. Their tendency is to assume that one’s probably all right and that anyway it’s not business of theirs.’
 
What I wouldn’t have given to read this without Pohl’s hand at re-writing…
 
I just want to say this. Just because I read and now I’m watching 11.22.63 a note to time travelers: I advise going back back to 1958, renting a car, and giving Kornbluth a lift. He has been shoveling snow out of the way all morning…
 
If you're into Vintage SF, read on. ( )

http://www.amazon.com/review/R1C0GTK4SZ37XE/ref=cm_cr_rdp_perm ( )