Norge, Glassverket, september 2002
En ti-årig pige, Ida Joner, forsvinder i den blå luft den første september, da hun er ude at køre på sin nye Nakamura cykel. Hun ville køre ned i kiosken og købe et hesteblad, Wendy, men nåede aldrig derned. Moderen Helga og hendes søster Ruth Emilie Rix leder uden held og slår så alarm. To timer efter at Ida skulle have været hjemme. Faderen Anders er flyttet for otte år siden, men de har stadig kontakt og samarbejder fint om Ida. De fik hende sent og Helga fylder snart halvtreds. Kriminalmanden Konrad Sejer og hans assistent Jacob Skarre dukker op og leder sagen. Ruth kan tage hjem, for Anders kommer og overtager vagten. Ruth kommer hjem og datteren Marion på tolv år ligger og sover. Der går lidt tid inden den voksne søn Tomme (Tom Erik Rix) på atten år dukker op. Han har bulet sin bil, en gammel opel, og er træt af det. Helga er invalidepensionist pgra svær migræne. Anders Joner arbejder på et reklamebureau og hjælper med bidrag til Helgas økonomi. Dagen efter leder politi, hjemmeværn og frivillige efter Ida, men uden held.
Eftersøgningen fortsætter næste dag. Idas far Anders har to brødre, Tore og Kristian. De er begge gift og bor i nærheden. Ruth og Sverre's to børn Marion og Tomme er nok dem, Ida kender bedst. En af de lokale er lidt sær. Emil Johannes på tooghalvtreds siger meget sjældent noget. Han bor alene i et lille hus og moderen Elsa Marie Mork på treoghalvfjerds kommer forbi en gang om ugen og gør rent. Helga finder selv Idas cykel. En anden pige har fundet den i en grøft bag en transformator, men det giver ikke brugbare spor udover at den er helt intakt. Der går ni dage og så på Idas fødselsdag bliver hun fundet død. Indpakket i en dyne og med en ny natkjole på. Der er små dun på dynen, men det er ikke en dun dyne. Ida havde en penneveninde Christina i Hamborg og i et af brevene skriver Ida om en talende fugl, der hedder Henrik og der ligger en rød fjer i æsken med breve. Ida har været frosset ned, så liget er uskadt og ikke gået i forrådnelse, men en obduktion viser at hun er død af indre blødninger. Noget har ramt hende hårdt i maven og hun har brækkede ribben og en punkteret lunge. Men der er ingen mærker, der tyder på en almindelig påkørsel i en trafikulykke? Natkjolen spores ret nemt tilbage til Elsa, der benægter, men er tydeligt nervøs. Skarre opsøger Emil Johannes og hilser på papegøjen Henrik den Ottende, der kvitterer med at hakke ham i fingeren. Elsa har gjort grundigt rent over det hele, men politiets teknikere er bedre end det, så de finder et par hår på bunden af fryseren og Idas pengepung i en havregrynspakke osv. Elsa og hendes søn bliver varetægtsfængslet og Sejer og Skarre begynder at lirke sandheden ud af dem.
Tomme og den fire år ældre Willy Otherhals har været på tur til København med Danmarksbåden. Tomme skyldte Willy en tjeneste, fordi denne fik rettet bulen ud og lakeret skaden, så den gamle Open var som før af udseende. Men Willy vil have Tomme til at gå gennem tolden med nogle poser med piller i og det vil Tommy ikke. Færgen går ind i noget dårligt vejr og Willy tager Tomme med op på dækket. Der sker noget og Tomme kommer alene hjem. Ruth går Tomme på klingen og finder narkopiller i hans jakke. Han er himmelfalden, indtil det går op for ham at Willy har flyttet dem over i jakken, inden han forsvandt. Willys mor ringer og spørger Ruth om de ved noget om Willy og det går op for Ruth at Tomme var med Willy og ikke Bjørn, som hun troede. Sejer dukker også op og lirker noget af historien ud af Tomme. Han indrømmer at Willy forsvandt på færgen og at han ikke alarmerede nogen. Sejer er ikke tilfreds med forklaringen, for Willys taske er også væk og den havde han ikke med ud på færgedækket ifølge Tommes forklaring. Tommes forklaringer holder ikke helt vand og da Sejer afhører Emil Johannes med hjælp fra lidt lego finder han ud af at Tomme kørte Ida ned og kamouflerede det ved at bule bilen yderligere ind i autoværnet. I bakspejlet så Tomme at Ida rejste sig op, men han checkede ikke eller slog alarm. I stedet kom Emil Johannes forbi og samlede Ida op og kørte hende hjem til sig selv, hvor det sidste liv ebbede ud.
Sejer får det hele afdækket på nær hvad der skete med Willy. Historien slutter med at liget er på vej ind på land.

Fin persontegning og skildring af miljøet i en lille by, hvor de fleste kender hinanden fra skole og familierelationer. Læserne får nogle af personernes tanker at vide, men ikke hvordan historien egentlig hænger sammen før til allersidst. Det er ganske godt skrevet! Konrad Sejer har en gammel hund, Kollberg, som nu er blevet så affældig at han får den aflivet. Han har en voksen datter Ingrid. En afdød kone, Elise, og en kæreste, Sara. ( )

Ida Joner está a punto de cumplir diez años cuando desaparece en una pequeña población noruega rodeada de granjas y bosques. La desaparición de la niña aviva los peores miedos de su madre, Helga, cuya vida gira en torno a su única hija. El comisario Konrad Sejer, tan humano, tan serio, tan comprensivo que los interrogados a menudo se sienten tentados de contarle más de lo que pretenden, y su joven asistente, Jacob Skarre, comienzan entonces la investigación. Casi inmediatamente las sospechas recaen sobre Emil Johannes, un tipo raro que vive solo y no habla desde su infancia. Elsa, la madre de Emil, se ocupa de limpiar su casa regularmente, aunque a veces tiene miedo de lo que pueda encontrarse. Tanto Helga como Elsa se enfrentan a las peores pesadillas de una madre: perder a un hijo y pensar que tu hijo ha podido cometer una atrocidad. Sin embargo, Elsa no es la única que guarda un secreto: a medida que avanza la investigación, se pone de manifiesto que todos en la pequeña localidad tienen algo que vale la pena ocultar.

Black Seconds by Karin Fossum is the 6th installment in the Inspector Sejer series. Set in Norway, this outstanding police procedural deals with the tragic disappearance of a little girl. She set off on her bike to the local store and simply vanished. After days of searching, first her bike turns up and then, in a highly visual spot, her body was found.

The author’s accurate and sensitive writing and the slow step-by-step investigation felt extremely realistic. Although it is quite obvious to the reader who the perpetrator is from the early pages, we experience the frustration the police feel as they try to figure out what happened. Fossum often writes about crimes that aren’t open and shut cases and allows the reader to see all sides of the situation. Sejer’s empathetic and detailed handling of the suspects allows him to peel back the layers and get to the real truth of what happened.

I found Black Seconds to be an engaging read, the author digs a little deeper into the origins of the crime and allows us access to the thought process of not only the police and the mother of the missing child, but all other characters as well. I am looking forward to reading more of Karin Fossum books that feature Inspector Sejer as I find him, with his calm and refined manner, to be very charming. ( )

A nearly ten-year-old girl leaves home on her new bike and disappears, seemingly without a trace. Even the Inspector, after initial investigation, is a bit puzzled. It will be the hard work of our detective and his sidekick, and the help of many others in the community that will solve her disappearance and keep the attention of the reader….

I enjoy Fossum’s series because they are pure police procedurals; detailed investigations without all the guns and thriller bits. The detectives’ investigations are a puzzle to be enjoyed, their two-step-forward-one-step-back thinking process is more realistic and certainly refreshing, ( )

I gialli di Karin Fossum mi hanno sempre fatto una grande impressione perché non parlano di spregiudicati uomini di affari e mogli gelose, eredità milionarie, o serial killer impegnati nello schifare i lettori il più possibile con modus operanti sempre più orribili.

I gialli di Karin Fossum sono fin troppo vicini alla realtà. Parlano di famiglie disfunzionali, bambini che spariscono dopo una passeggiata in bicicletta, di come a volte, una serie di fortuite coincidenze possono cambiare la vita di una persona per sempre.

Sono libri quasi corali, dove l'ispettore Sejer e il suo sottoposto Skarre sono più co-protagonisti, accanto alle famiglie delle vittime e alle persone che in un modo o nell'altro, si trovano coinvolte nel delitto e nelle sue diramazioni.

E' forse per questo che li centellino, fin ora sono tra i pochi gialli che tendo a ricordare anche a distanza di tempo, pur con un senso di vago disagio, perché a volte sono così "vicini". ( )