Henrik Pontoppidan er en af de fa danskere, der har faet Nobelprisen, og hans lille roman "Isbjornen," der er fuld af humor, er noget af det mest finurlige, der nogensinde er skrevet pa dansk. Hovedpersonen er Thorkild Muller, i sin barndom og ungdom den fodte taber, som mod sin egen vilje bestod den teologiske uddannelse uden at have laest overhovedet. Sa blev han praest pa Gronland og en sand vinder. Han rejste senere til Danmark, blev landsbypraest og ... Det er en fantastisk historie, der fremrulles i "Isbjornen," og sa viser det sig, at den rent faktisk har en historisk kerne. Pontoppidan har nemlig selv fortalt, at modellen til Thorkild Muller var en af faderens gamle studenterkammerater, som under et besog havde fortalt om sine gronlandske oplevelser. Senere forskning har godtgjort, at det var Morten Fabricius Dan Hammer, som var praest i Kongerslev 1857-74. Det skal understreges, at Henrik Pontoppidan ikke selv har modt sin hovedperson, og at hans formal var at skrive en god fortaelling og ikke en historisk korrekt beretning.