Carregue numa fotografia para ir para os Livros Google.
A carregar... Planet-Skibetpor Niels Meyn
Nenhum(a) A carregar...
Adira ao LibraryThing para descobrir se irá gostar deste livro. Ainda não há conversas na Discussão sobre este livro. sem críticas | adicionar uma crítica
Não foram encontradas descrições de bibliotecas. |
Current DiscussionsNenhum(a)
Google Books — A carregar... GénerosAvaliaçãoMédia:
É você?Torne-se num Autor LibraryThing. |
Indeholder kapitlerne "1. Et Vindue mod Verdensrummet", "2. En Overraskelse", "3. Mars", "4. I sidste Sekund", "5. Den hvide Planet", "6. Den lysende Nat", "7. Idyllen bliver brudt", "8. En sælsom Hændelse", "9. Planeten Tellus".
Professor Marcus Stone er forsvundet i Orinoco-flodens opland og formodes død. Hans ven doktoren Simonds har stillet sin formue til rådighed for ingeniør Flight, så denne kan realisere en af Stones planer, et planetskib. En vedholdende journalist Mac Lean er trængt gennem hemmeligholdelsen af projektet og bliver tilbudt en tur i det færdigbyggede planetskibs indre. Fremdriften virker ved at stille ind på de forskellige planeters forskellige former for magnetisme. Maskinmesteren Robert Smith, kaldet Store Bob, er også med på turen.
Journalistens ide om et scoop bliver dog ændret noget, for Flight starter fartøjet og flyver det mod Mars. Journalisten accepterer situationen og efter nogle dages rejse kommer de til Mars. De møder nogle væsener, der er lidt mindre end mennesker og begynder straks på vilde gætterier. Marsboerne har stramtsiddende dragter af et fint blødt stof. Deres hud er svagt rødlig og øjnene har en egen lysende glans. De har flade fødder uden tæer, men i stedet en slags sugeskiver, som de bruger til at gå på den helt glatte og jævne overflade, der for Mac Lean er som en skøjtebane. Mac Lean går på eget initiativ udenfor og følges med nogle af marsboerne ned under overfladen via nogle trapper og her er der livlig trafik af marsboere og nogle skinnende kugler. Uden at vise fjendtlighed dirigerer de ham nedad, indtil han til sidst ikke vil længere og med nød og næppe får sig kæmpet tilbage til planetskibet med lidt skubben og spark. Han får halvdelen af en af marsboernes skinnende kugler med, men hans fotografiske plader er sorte, så de har ret få beviser med tilbage på deres Mars-færd. I stedet for at sætte kurs mod Jorden tager de til Venus, som er dækket af tåge.
De finder for det meste fred og ingen fare, men et af stederne er der menneskelignende væsener, som kaster med knive efter dem. De kigger nærmere på knivene og undrer sig, for det ligner et stenaldersamfund, men knivene er lavet at stål og med lidt god vilje står der Birmingham på dem. De bliver overfaldet af venus-menneskene, men bliver reddet, da deres eget planetskib kommer svævende. Det viser sig at Professor Stone og hans niece Stella ikke er døde, men faktisk byggede et planetskib et års tid inden Flight fik sit færdigt. De startede også med at tage til Mars og så til Venus, men her forulykkede deres skib, så de har i lang tid været overladt til sig selv og venusmenneskene, som de har givet nogle af deres kundskaber videre til. Desværre er denne stamme af venusmenneskene som følge heraf blevet ret stridbare og forsøger at underlægge sig resten. Professor Stone er derfor grundigt træt af Venus og vil gerne hjem. Flight føjer ham og de tager tilbage til Jorden.
Her har en af professorens modstandere overtaget observatoriet, men han må bøje sig for de videnskabelige beviser. Stella bliver forlovet med Flight, men på betingelse af at planetskibet bliver tilintetgjort, så man ikke kan gentage de første to ekspeditioners fejltagelser.
Professoren har forinden i en vis harme over ikke at blive troet fløjet planetskibet midt ind i Londons bymidte. Det giver selvfølgelig en parkeringsbøde!
Underholdende røverroman med en ikke ubetydelig humor ind imellem. ( )