"I am not saying that mothers should be prevented from loving their young. I am only saying that they should have someone else to love as well. If my mother had had a husband or a lover I would not have spent my days dying of thirst beside so many fountains." (26).

A beautiful memoir stemming from how having a fiercely loving parent can make you into someone who endlessly searches for that same unattainable devotion in adulthood. What a fascinating life.

Som forfatter var Gary i høj grad et barn af anden verdenskrig. Han var ganske vist begyndt at skrive før krigen, og han havde fået udgivet noveller i forskellige tidsskrifter, men det store gennembrud kom senere, og i forfatterskabet trak han på sine egne krigserfaringer, der både omfattede raseri over nederlaget i 1940 og stoltheden over at følge de Gaulles fordring om at fortsætte kampen som en del af de frie franske.

Morgenrødens løfte udkom i 1960, hvor Gary for længst var etableret som en af Frankrigs førende romanforfattere. Det er en selvbiografisk roman, der handler om opvæksten i Wilmo i det daværende Polen (nu Vilnius i Litauen), emigrationen til Frankrig og Romains vej til det franske flyvevåben og aktiv deltagelse i kampen mod Hitlers undertrykkelse. Men det er også en hyldest til moderen, der med uendelig kærlighed ofrede alt for at realisere de store ambitioner, hun havde på sønnens vegne.

Mens han stadig var en dreng, fortalte hun f.eks. sine måbende naboer i lejekasernen, at han både ville blive fransk ambassadør, en verdensberømt forfatter, krigshelt og i det hele taget en verdensmand, der ville lægge både kvinder og offentligheden for sine fødder. Selvom pengene var små, sørgede hun hele tiden for, at der ikke bare var mad på bordet hver dag, men at han også fik de privatlærere, han kunne have brug for. Da en fremtid inden for musik og ballet viste sig uden for rækkevidde, besluttede han tidligt at blive forfatter og gik i gang med at forfølge den drøm. Men der blev også sørget for, at han lærte at ride og skyde, som det sig hør og bør for en ung gentleman.

Det kunne nemt være blevet en fortælling om en dominerende mor, der trykkede sønnen helt ned under gulvbrædderne for at realisere sine drømme gennem ham. Sådan oplever Romain det imidlertid ikke. Han elsker sin mor så højt, at han tager hendes opfattelse på sig, og fremfor at blive en hæmsko er hendes ambitioner med til at give ham tro på sig selv, og så gør det mindre, at der selvfølgelig er en pris at betale:

”Det var først, da jeg var nær de fyrre, at det begyndte at gå op for mig. Det er ikke godt at blive elsket så højt, så tidligt, så ung. Det giver en dårlige vaner. Man tror, det skal være sådan altid. Man tror, det findes andetsteds, at det kan findes igen. Man regner dermed. Man ser sig om, man håber, man venter. Med moderkærligheden giver livet en et løfte i morgengryet, som det aldrig indfrier. … Overalt hvor man kommer, bærer man sammenligningens gift i sig, og man tilbringer sin tid med at vente på det, man allerede har fået.” (s. 26-27)

Det er ikke en beklagelse, det er mere en konstatering. Moderen var født i Rusland men flygtet fra den kommunistiske undertrykkelse, og Romains far er kun en fjern skikkelse, der kan appelleres til om økonomisk hjælp i yderste nødstilfælde. Hun har intet andet end Romain, og hun er så fattig og så udsat, at hun må gøre alt for at sikre ham. Derfor syr hun hatte og tøj til borgerskabet i Vilnius, derfor sælger hun billige smykker på hotellerne i Nice, og derfor pukler hun fra morgen til aften med at drive et pensionat, så sønnen kan få den bedste start på livet.

Hun er også en personlighed med meget skarpe meninger. Hun elsker f.eks. Frankrig og alt fransk uden forbehold. Hun kender sproget og historien, og hun er som sagt aldrig i tvivl om, at det er her, familiens fremtid findes. Romain er en klog og lærenem dreng, men han er også en outsider, der må kæmpe for sin plads. Det får han at mærke i Wilmos baggårde, og det får han at mærke, da han ikke bliver udnævnt til officer, selvom han har klaret uddannelse i flyvevåbnet glimrende. Så meget sødere er oprejsningen, da den gamle orden bryder sammen, og han kan slutte sig til de frie franske – også selvom det meste af krigstiden tilbringes på fjerne udposter i de afrikanske kolonier.

Morgenrødens løfte er et uforglemmeligt portræt af en usædvanlig kvinde, men det er desværre også et stærkt vidnesbyrd om helt almindelig europæiske skæbner i første halvdel af det 20. århundrede. Jeg nød den personlige stil, hvor der ingen modsætning er mellem at riste en rune til moderens minde og en mildt ironisk distance til ungdommens naive drømme. ( )

Promise at Dawn by Romain Gary is a memoir of his coming-of-age years. It stands as a tribute to his mother, a unique and remarkable woman, who shaped Gary into both the man and the artist he became. She was an independent, fierce woman who fought to give her son everything she could. Gary recounts his childhood in Russia, Poland and France.

Gary and his mother were poor Russians. His father abandoned them soon after Gary was born, but his mother decided that her son was meant for greatness and that his future lay in France. She put all her energies into ensuring that they reached this promised country and that Gary was prepared for the glorious future she envisioned for him. The successes of his career as a prize-winning novelist as well as a decorated officer who fought in WW II, and a diplomat for the French government, were all planned by his mother from his early childhood.

I thoroughly enjoyed learning the details of Gary’s early life. From how they fought the bailiffs to his torture at the hands of his first love at the ripe age of ten, he recounts episodes and adventures in a wry and at times, amusing way. He readily admits that there were many times when his mother embarrassed him but his admiration and love for her shines through each page. I was touched by the bond between these two, she in her single-handed determination to shape his future and he, who appreciated this motherly love and actually strove to fulfill her expectations. I found Promise At Dawn to be a humorous, charming and poignant story. ( )

> L’auteur raconte son enfance en Russie, en Pologne puis à Nice; son apprentissage d’aviateur et ses aventures de guerre. Au centre du récit, le portrait d’une mère extraordinaire, Russe idéaliste, chimérique et fervente.
—Blainville en couleurs, Vol. 12, no 4 | Mai 2016

> La Presse : https://www.lapresse.ca/arts/livres/201804/11/01-5160646-la-promesse-de-laube-tr...
> La La culture générale : https://www.laculturegenerale.com/classiques-litterature-francaise/
> Nuit blanche : https://id.erudit.org/iderudit/72689ac
> Bibliographie : https://www.librarything.fr/catalog.php?view=Joop-le-philosophe&author=garyr...

> Chepiga Valentina. Les archives de Romain Gary.
In: Genesis (Manuscrits-Recherche-Invention), numéro 29, 2008. pp. 171-173. … ; (en ligne),
URL : https://www.persee.fr/doc/item_1167-5101_2008_num_29_1_1450

> Sandomirsky Natalie. La promesse de l'aube by Gary Romain
In: The French Review, Vol. 34, No. 2 (Dec., 1960), p. 210. … ; (en ligne),
URL : https://drive.google.com/file/d/15OOSzefu7WxIjID6TpfeXGt1Ny-eP7Fr/view?usp=shari... ; JSTOR : https://www.jstor.org/stable/384238 ( )

un peu autocentré, mais récit passionnant et très belle écriture ( )