Norge, Elvestad, august 2000
En ret stille mand Gunder Jomann på 51 år har fået et katalog fra sin søster, Marie. Der er billeder fra verden udenfor. Blandt andet et billede af en smuk indisk pige og Gunder booker en ferietur til Mombai og håber på at få en kone med hjem. Det lykkes faktisk og han kommer hjem igen som en lykkelig gift mand. Hans nye kone, Poona, skal komme senere, når alle papirerne er faldet i hak. I byen ved den lokale cafevært Einar Sunde godt at Gunder er rejst på frierfødder. Gunder er sælger i en forretning, der handler med landbrugsmaskiner og han er god til at snakke med kunderne. Søsteren er lidt nervøs for hvordan det skal gå ham på turen, men støtter med gode råd. Han tager afsted og finder en charmerende servitrice på den første restaurant han besøger. Han kommer og spiser fast der de næste dage og inden han tager hjem efter fjorten dage, bliver de gift den fjerde august. Hun hedder Poona Bai og er født den 1 juni 1962 og han er født 10 oktober 1949.
Han tager hjem og de har aftalt at hun skal komme senere. Marie er en dårlig billist og kører bilen fast på 68 km i timen og lægger ikke helt mærke til røde lys i instrumentbrættet. Hendes mand Karsten er i Tyskland nogle dage og det hele rotter sig sammen. Bogen startede med at beskrive en yngre veltrænet mand, der bor ved sin mor og kommer hjem i blodigt tøj og leger vildt med sin rottweiler inden han går i bad. Men tilbage til dagen.
Gunder er ved at gøre sig klar til at tage til lufthavnen og hente Poona, da der bliver ringet fra sygehuset at Marie er kørt galt og at det er alvorligt. Gunder tager til sygehuset, men ringer til den lokale taxavognmand Kalle Moe og får ham til at køre til lufthavnen for at hente Poona. Det gør Kalle, men Poona er der ikke. Han får hende efterlyst over højttaleranlægget, men ingen melder sig og han må køre hjem til Elvestad med uforrettet sag. Marie er i koma og den billist hun kørte ind i er død.
Om morgenen bliver politiet tilkaldt, men det skyldes at en svampesamlende kvinde har fundet et ilde tilredt lig på en eng. Liget er af en kvinde, der er blevet slået gentagne gange i hovedet med en stor og tung genstand. Gunder er stadig rundt på gulvet og melder ikke Poona savnet. Marie er der ikke til at råde ham. Kalle Moe vil ikke angive nogen og har forsigtigt ringet til Gunder, der ikke siger klart om Poona er ankommet eller ej. Kalle spørger Einar Sunde til råds, men denne vil ikke selv ringe til politiet og Kalle vil heller ikke. To unge piger, Linda Carling og Karen Krantz, der er gæster i cafeen, ringer heller ikke med det sammen, selv om en af dem, Linda, faktisk har set en mand og en kvinde løbe rundt i engen. Hun tolkede det som elskovsleg, men det var nok snarere et voldsomt drab.
Retsmedicineren Bardy Snorrason kan fortælle at liget er en ca fyrreårig kvinde, klædt i en dyr silkekjole og med et norsk traditionelt smykke, en søjle. Konrad Sejer og den tyve år yngre Jacob Skarre leder efterforskningen. Kalle Moe ender med at ringe til dem og forklare. Sejer og Skarre forhører forsigtigt Gunder og knuser hans spinkle håb om at liget ikke er Poona. Linda melder sig med fortællingen om en brandbilsrød bil og en lyshåret mand, der havde fat i en mørk kvinde.
Skarre finder en taxachauffør, Anders Kolding, der kørte en indisk kvinde med en brun kuffert til Elvestad. Han satte hende af ved Einars cafe. Skarre snakker med Einar, der bekræfter at hun var der, men gik igen. Han skjuler et eller andet og det har Skarre en klar fornemmelse for. Men i første omgang lader han det passere. Linda snakker løs om at hun har set noget og er et vigtigt vidne og faktisk har hun set en Gøran Seter sammen med kammeraterne Nudel, Mode og Frank. Og Gøran har en rød golf, der er brandbilsrød. Anders købte et bilbatteri på tanken overfor cafeen, inden han kørte tilbage. Men ifølge Torill på tanken, kørte han til venstre og ikke til højre som han selv forklarede. Linda tænker ikke så dybt over tingene, men forestiller sig i stedet at hun er forelsket i Jacob Skarre og begynder så småt at stalke ham. Hun køber på et tidspunkt en kniv og punkterer alle dækkene på hans bil.
Poonas bror Shiraz Bai kommer fra Indien for at tage sin søster med hjem, men Gunders sorg og arrangementer rører ham og han ender med at give tilladelse til at Poona bliver begravet på kirkegården tæt ved Gunders hjem. Gøran Seter bliver afhørt igen, men selv om der er detaljer om tidspunkter, hvor hans, moderens og kærestens forklaringer afviger, er der ikke nok til for alvor at hænge sin hat på. Linda ringer til Jacob privat også da hun bliver overfaldet i et udhus. Han tror ikke for alvor på og henviser hende til at melde det officielt, hvis der er noget. Linda bliver ked af det og holder mund for fremtiden. Gøran på 19 bliver hentet ind og sigtet for drabet. Han fortæller at han var sammen med Lillian Sunde på 45 i hendes og Einars millionvilla. De har haft et forhold i et år og det handler kun om sex. Men Lillian nægter alt, så Gøran skal for en dommer. Han får en beskikket forsvarer, Robert Friis, der forsøger at lære ham hvad han skal gøre og navnlig ikke gøre i forhørssituationen. Sejer er sikker på at det er Gøran. Et pulver fundet på Poona er magnesiumpulver og det passer med at Gøran træner i et fitnesscenter og bruger pulveret til at forhindre svedige hænder med. En lokal på 65 år Ole Gunwald har set Einar Sunde smide Poonas kuffert i den lokale sø og melder det med lang tids forsinkelse til politiet. Einar Emil Sunde får også en tur i vridemaskinen og indrømmer at Poona glemte kufferten i cafeen og han stillede den til side til hun kom igen efter den. Som tiden gik, var det mere og mere pinligt at han ikke havde kontaktet politiet og så endte han med at kaste den i søen. Sejer synes at det er utilgiveligt. Han fortsætter med at forhøre Gøran til denne bryder sammen og husker forbrydelsen. Robert Friis er ikke begejstret, så han får tilståelsen trukket tilbage. Gunder besøger hver dag Marie på hospitalet og begynder at snakke løs til hende om løst og fast. Og en dag åbner hun faktisk øjnene og ser forundret på ham. Poona havde skrevet et brev til sin bror og han sender det til Gunder, der kan læse at Poona var helt tryg ved ham og så frem til at leve med ham resten af sit liv. Og Einar spekulerer på om Gøran faktisk er den rigtige drabsmand. Fx kunne Mode jo også have været forbi på vej hjem fra bowling den aften?
Og Skarre har fået et par forblommede trusler fra Linda Carling. Måske venter hun i mørket med en stor kniv?

Meget spændende fortalt historie, hvor de forskellige dele snor sig om hinanden og giver et klart billede af de forskellige involverede. Politifolkene synes det er helt urimeligt at en gæst i landet, en nyslået brud sågar, bliver slået brutalt ihjel inden hun nærmest når at lande. Det er en æressag at få morderen fanget. Konrad Sejer kommer sammen med psykiateren Sara Struel og hun har nøgle til hans lejlighed. Det er uforudsigeligt om hun kommer forbi, men ellers er hans liv forudsigeligt nok. Han er enkemand efter at konen Elise døde i 1987. Han har en stor leonberger hund ved navn Kollberg. Sara opdager at den har flere knuder på ryggen og har tabt sig meget. Fra 70 kg til 55 kg. Dyrlægen giver to muligheder, enten en usikker operation eller bare at lade stå til. 10 år er meget for en leonberger. Men den bliver opereret og kommer en smule til hægterne igen. Konrad Sejer fylder 51 år. ( )

Gonder Jomann ha conseguido lo que más deseaba: una esposa india, joven y maravillosa. Pero su destino se tuerce, y el día que ella debe llegar a Noruega, el taxi que ha enviado a por ella al aeropuerto regresa vacío y sin rastro de la mujer. Poco después, el cuerpo de una mujer extranjera aparece mutilado a las afueras del pueblo. El inspector Sejer y su colega Skarre se ponen tras la pista del asesino.
En su pequeña comunidad, donde todo el mundo se conoce y los secretos son difíciles de ocultar, nadie es sospechoso y, al mismo tiempo, cualquiera podría ser un asesino.

This was a good installment in the Inspecter Sejer mystery series, in which an Indian woman is murdered upon her arrival to a small town in Norway. It is tense and atmospheric, but I have mixed feelings about the way the story ends. ( )

The grimmest of murders and the saddest of tales. Fossum's ability to evoke a landscape, a mood and a moment is exquisite. Absolutely best quality murder mystery skillfully constructed and executed. ( )

A Noiva Indiana é um policial escrito pela norueguesa Karin Fossum e foi traduzido por José Mendonça da Cruz. Ganhou o prémio do Jornal Los Angels Times, na categoria de policial/thriller e foi finalista do Gold and Silver Dagger Award.

Günder Jomann, um norueguês solteirão, vendedor de máquinas agrícolas, parte para a Índia à procura de uma noiva. Lá, no café restaurante que frequenta desde o primeiro dia e onde regressa todos os dias, conhece Poona, uma empregada de mesa e acredita que, ainda que com algumas características físicas não totalmente perfeitas, como os dentes (que poderia vir a corrigir depois), ela é a mulher com quem quer casar. Por seu turno, Poona deixa-se encantar por ele, apesar de “não ter muito cabelo e não ser rápido a agir ou a pensar”, mas vê nos seus olhos azuis uma calma e sinceridade de homem bom que a cativa, possui “mãos fortes e acolhedoras” e dele exala uma “força tranquila”. Acredita que será feliz com ele, que terá uma vida boa. Neste momento, podemos ver que este livro é mais do que um policial, tem também algo de existencialista, de análise do ser humano, dos seus limites, convidando-nos a uma reflexão, levando-nos a indagar-nos sobre as razões de determinadas condutas. Não terá sido também a pobreza em que vivia Poona, que já só tinha um irmão na Índia e ainda mais pobre do que ela, que a levaria a aceitar casar-se com Günder? Indagações à parte, acabam por casar na Índia. Günder regressa antes à Noruega, visto que Poona tem ainda alguns assuntos a resolver. E fica marcado o dia do seu regresso, pelo qual Günder aguarda com muita ansiedade e alegria.

Porém, quando está para ir buscar a sua esposa ao aeroporto, recebe um telefonema que o impede de o fazer. A irmã, Marie, sofreu um terrível acidente de viação e encontra-se em coma no hospital. Estando o cunhado fora, teria de ser Günder a ir ter com a irmã. Fica em pânico. Com poucos amigos, não sabia como haveria de contornar esta situação e não podia sair de ao pé da irmã. Pede, então, a um taxista conhecido que a vá buscar, dando-lhe todos os pormenores para que ele a encontre.

Tal não sucede, ele não a encontra.

Mais tarde, é encontrada uma indiana morta e desfigurada a escassos metros da casa de Günder.

Quem poderia ter cometido uma atrocidade daquelas?

Todos os indícios levam a um jovem, Gøran. Mas terá sido mesmo ele? Estas dúvidas acompanham-nos até ao fim.

É um livro surpreendente, bem escrito, com uma narrativa que prende, que desperta a curiosidade. A certa altura, vemo-nos incapazes de o largar. Não queremos perder nenhum pormenor da investigação do inspetor Konrad Sejer. Aos poucos, sentimo-nos habitantes de Elvestad, conhecemos (de vista) todos os seus moradores, alguns capazes de nos despertar mesmo raiva. Mas, o que é certo, é que não conhecemos profundamente ninguém. E qualquer um, por motivos diferentes ou até sem qualquer motivo aparente, poderia ter sido o assassino.

Aconselho vivamente a leitura deste livro. ( )