Edgar P. JacobsCríticas
Autor(a) de The Yellow M
Críticas
Receiving a posthumous inheritance from a former foe, Professor Mortimer recklessly dashes off to investigate. What he finds is a secret laboratory hidden near the ruins of a medieval castle. And sitting in the middle of the abandoned lab is a time machine with prerecorded operating instructions. Curiosity gets the best of him, and he tries it out landing himself back in the age of dinosaurs. Where he soon finds himself being attacked by them. Narrowly escaping this peril, he jumps back into the “chronoscape” and jumps forward to the 14th century, where he enables the escape of a fair damsel in distress before jumping forward into the 50th century where his appearance sparks a revolt against a tyrannical authoritarian world government that maintains rigid control over the Earth’s population using mind control. Needless to say, our hero saves the day before returning to the present with an explosive “BROOM” sound effect. Then what happened to him is, of course, covered up by the British and French governments.
M. Jacob’s line much like that of his fellow countryman Hergé, with whom he worked, has the same ligne claire illustration style. His crisp cartoons are accompanied by extensive expository text at the top of all of his panels. The result is a delightfully melodramatic science fiction adventure about a diabolical time trap with a high word count.
Professor Miloch er afgået ved døden ovenpå affæren S.O.S. Meteorer. Han har testamenteret sit hus og en epokegørende opfindelse til sin ærkefjende professor Philip Angus Mortimer. Dennes ven Francis Blake råder til forsigtighed, men Mortimer tænker at så farligt kan et hus jo heller ikke være og tager afsted. Miloch er udenfor enhver tvivl død, men hans efterladte ting er ikke ufarlige. Mortimer begiver sig ned i kælderen, men døren er sat til at smække i og han kan ikke lige sådan komme ud igen.
Længere inde finder han Milochs mesterstykke: en tidsmaskine. Et bånd med instrukser går i gang og Mortimer følger sig presset til at iføre sig en beskyttelsesdragt og tage plads i maskinen. Miloch har med vilje pillet ved styremekanisme, så i stedet for at komme 6 måneder tilbage i tiden, havner han ca 150 millioner år tilbage og må slås med eller rettere flygte fra først en plateosaurus og så en tyrannosaurus rex. Adgangen til tidsmaskinen blokeres af nogle pteranodoner, men han får dem skræmt væk ved at vifte med en stor knogle. Nu har han jo gættet at styremekanismen er upålidelig, så han er ret forsigtig og havner denne gang i midten af det fjortende århundrede. Der lå åbenbart en borg dengang og Mortimer bliver en del af en konflikt mellem bønderne og den hårdhudede borgherre. Han har en sød datter, Agnes de la Roche, som Mortimer forsøger at hjælpe. Bøndernes leder, Jacques, er stor og stærk, men taber en holmgang mod Mortimer, fordi denne kan judo og karate. Næste hop med tidsmaskinen fører ham til fremtiden, år 5060. En stor krig har hærget verden og Paris-området er ikke gået ram forbi. Mortimer støder på nogle mennesker og en doktor Focas er leder af Jordens Befrielsesfront. Han bliver forrådt af sin næstkommanderende, Ishna, der rapporterer tilbage til lederen.
Mortimer er stødt på et gammelt atomkraftværk og benytter det til at fabrikere minibomber med. Focas bliver hjernevasket under et besøg ved lederen nogle uger senere og det er lige ved at få oprøret knust, inden det er startet. Heldigvis er der forstærkning på vej fra Pluto og den når frem inden lederens robotvåben får en ærlig chance. Desværre har lederen et hemmeligt våben, kaldet Tingen. Den ligner en klump af glødende lava og er næsten umulig at stoppe eller ødelægge. Mortimer får den lokket til at tage en tur i den genoplivede reaktor. Mortimer kan begive sig hjem igen iført et smart beskyttelsesdragt i højeste mode anno 5060. Denne gang kommer han tilbage nogle dage før Miloch dør og kan iagttage hvordan han saboterer styremekanismen.
Mortimer retter dem tilbage og tager tilbage til nutiden. Miloch har tænkt på den mulighed, så det udløser en stor eksplosion, da Mortimer kommer tilbage til nutiden. Men han overlever og kommer på hospitalet.
Francis Blake hjælper medierne med at forstå at Mortimer er chokeret over eksplosionen og ikke er helt ved sine fulde fem. Moralen er at man ikke skal brokke sig over dagen i dag, for måske er det faktisk de kommende "gode, gamle dage".
Albummet er bare en undskyldning for at tegne professor Mortimer i forskellige usandsynlige situationer. Alle mulige dumme spørgsmål om hvordan tidsmaskinen virker undgås helt og den ender med at blive sprængt i luften, så den kommer ikke til at forstyrre handlingen i de efterfølgende album.
Landet plages af "Det gule Mærke", en forbryder, der driver gæk med Scotland Yard. Han har stjålet Amenopolis IIIs daggert fra Stockholm-samlingen, anbragt en falsk bombee i ministerværelset i Downing Street, stjålet hemmelige dokumenter fra Udenrigsministeriet og stjålet kongekronen fra montren med kronjuvelerne på Tower. Captain Francis Blake fra efterretningstjenesten er bekymret for at det er led i en meget større plan og at ugerningerne eskalerer til mord og masakrer. Han beder sin ven professor Philip Mortimer om hjælp og de mødes og diskuterer sagen i hans klub "The Centaur Club". Blake skal arbejde sammen med inspector Glenn Kendall fra Scotland Yard efter ønske fra "Home Office", dvs indenrigsministeriet.
I "The Centaur Club" møder de chefredaktøren for "Daily Mail", Leslie Macomber, dommeren Sir Hugh Calvin, professor Raymond Vernay og doktor Jonathan Septimus fra Psykiatrisk Institut. De diskuterer også "Det gule mærke" og om han nu er en genial forbryder, som Septimus mener. Septimus og Vernay spadserer fra klubben, men Septimus har det lidt skidt og tager en taxa. Kort efter forsvinder Vernay og man finder hans hat liggende på fortovet, som er blevet påført et gult M-mærke.
Næste dag i bussen opdager Mortimer at nogen har trykket et M-mærke bag på Blakes overfrakke. Så det er nok ikke så hemmeligt længere at Blake også arbejder på sagen. Nogen må have aflyttet samtalen i klubben? Macomber får et brev fra Det gule Mærke, som lover at der sker noget indenfor 24 timer og samtidig foreslår at Blake og Mortimer holder sig fra sagen. Lige inden trykkeriet starter med at trykke næste dags avis kommer der en rørpost direkte fra Macombers kontor, men det er nu fra "Det gule Mærke" og Macomber er væk. Næste dag beder Septimus om politibeskyttelse og selv om Sir Hugh Calvin helst er fri, holder politiet også øje her. En af de mystiske omstændigheder ved bortførelserne er at vidnerne ser ud til at have tabt hukommelsen om hvad der er sket lige omkring selve forbrydelsen og tidspunktet for den. Sir Hugh Calvin bliver også bortført og Kendall bliver fundet bevidstløs. Da denne kommer til sig selv på hospitalet, kan han heller ikke huske noget om hvad der skete. Nu er der kun Septimus tilbage og han bliver bortført på vej væk i et tog sammen med Blake. Toget selv bliver ramt af et modkørende tog og bliver voldsomt ødelagt men forinden er både Septimus, Blake og hans folk i sikker afstand af det.
Mortimer bruger sin tid i avisens arkiv for han håber på at finde noget, der kæder Macomber, Calvin, Septimus og Vernay sammen. Han finder en gammel retssag fra 1922, hvor en bog MegaBølgen af en forfatter ved navn Wade er blevet svinet til af anmeldere og nogle videnskabsmænd. Udgiveren James Thornley valgte at sagsøge Vernay og Macomber, der havde været de mest fremtrædende til at latterliggøre bogen, men i retten frikendte dommer Calvin dem og Thornley blev så ophidset at han fik et anfald og udåndede på stedet. Wade var et pseudonym for Septimus, men det var der ingen udover Thornley, der vidste.
Septimus blev så skuffet over den manglende anerkendelse at han rejste til Panaka i Sudan (nær Den blå Nil), arbejdede der som almindelig læge i årevis og efterhånden glemte sin skuffelse og hævntørst. En dag blev han gjort opmærksom på et ejendommeligt tilfælde med en mand, der ikke kunne huske sit navn og som flakkede rundt i ørkenen. (I albummet om Pyramidens Hemmelighed findes forhistorien, for manden er Oberst Olrik, der er ramt af en forbandelse: "Lad dit navn være glemt".)
Septimustog manden under sine vinger og gav ham navnet Guinea Pig (dvs forsøgskanin) og testede sin teori om at MegaBølgen kunne gøre ham til en lydig slave. Det lykkedes fint og Septimus tog tilbage til England, nu med den lydige slave som tjener. I England forfinede han en række opfindelser og indrettede sig i et stort beskyttelsesrum under sit hus. Senere sendte han Guinea Pig ud som "Det Gule Mærke" fjernstyret af hans Megabølge. Mortimer kommer på sporet af ham, da det lykkes at skaffe et eksemplar af bogen. Det er et anmeldereksemplar med en håndskreven hilsen til anmelderen. (Bogen er forresten ikke sprættet op.)
Og håndskriften fra "Wade" ligner den fra Septimus på en prik. Dvs Mortimer ved nu at Wade faktisk var Septimus og har dermed både motivet til forbrydelserne og bagmandens navn.
Mortimer finder Septimus, men bliver selv taget til fange. Septimus har hjernevasket sine andre tre fanger og desuden kidnappet syv læger, som skal være hans vidner på at hans teorier om Megabølgen er rigtige. Demonstrationen går dog helt i vasken. Mortimer har stoppet lufttilførslen til sin celle til med franskbrød, så da Guinea Pig går ind i cellen for at hente ham ud (så Mortimer kan få lov at henrette sig selv under indflydelse af Megabølgen), lader Mortimer som om han er bevidstløs, men overfalder i stedet Guinea Pig og efterlader denne i cellen. Så går Mortimer ellers på udkig efter muligheder for at slippe ud af huset for at tilkalde politiet. Han kommer ind i et kontrolrum og slukker ad vanvare lyset i det rum, hvor Septimus er i gang med at bræge sine fortræffeligheder ud for de syv tvangsindlagte tilhørere. Septimus går til cellen og finder ud af at Mortimer er sluppet løs. Septimus får liv i Guinea Pig og sammen får de styr på den undslupne fange. Mortimer forsvarer sig ved at råbe "Ved den gravlagte Horus!" som har forbindelse med Sheik Abdel Razek og den forbandelse denne kastede over Olrik.
Septimus forsøger at skyde Mortimer, men rammer i stedet et af sine apparater. Det får Guinea Pig til at live op igen og nu er han ikke længere under kontrol af Septimus. I stedet giver han Septimus den behandling, som Mortimer var tiltænkt. Henrettelse ved opløsning i en byge af lyn. Så forsøger Olrik at overfalde Mortimer, men nu er politiet kommet til og jager ham på flugt.
Mortimer og Blake forenes i et varmt håndtryk, mens Macomber, Vernay og Calvin vågner op og undres over de latterlige kostumer, som Septimus har givet dem på. Kongekronen bliver fundet i et pulterrum og alle synger "God Save the Queen".
Og Olrik er klar til at spille skurk i endnu et album.
Lidt utroværdigt plot. En eller anden skør person vil erobre et andet land og har tegnet Z på alle sine tanks. Nåh, nej. En eller anden skør person vil erobre kronjuvelerne og tegner et gult M rundt omkring. Som sædvanligt er der lidt mere vold end i Tintin, men man ser aldrig nogen komme alvorligt til skade i et "Blake og Mortimer" album, omend to passagertog støder frontalt sammen med høj fart.
Et halssmykke, der engang tilhørte Marie-Antoinette er dukket op igen. En britisk samler, Sir Williamson, vil forære det til den engelske dronning efter at det er blevet restaureret af en juveler Duranton. Samme dag som han vil præsentere det, er en kriminel bagmand ved navn "Oberst" Olrik flygtet under transport fra et fængsel til retten. Efter flugten driller han sine ærkefjender professor Philip Mortimer og Francis Blake for at få dem til at blive i Paris i stedet for at tage tilbage til London. Det ender selvfølgelig med at de bliver og til præsentationen af smykket bliver de vidne til at smykket bliver stjålet fra en underjordisk boks. Det er meget dramatisk med eksplosion og oversvømmelse og en tom æske, hvor halssmykket skulle have været. Olriks håndlanger, Sharkey, er tilstede forklædt som tjener, men bliver ikke opdaget.
Olrik forsøger at ydmyge politiet og specielt den franske politiinspektør Pradier ved at lække oplysninger til pressen hele tiden. Næste dag forsøger nogle mænd under ledelse af Sharkey at bortføre Duranton, men Blake og Mortimer slår dem på flugt. Om natten forsøger Sharkey og mændene igen, denne gang med Olrik i spidsen, men Blake og Mortimer slår dem på flugt igen og politiet kommer til undsætning. Forbryderne trækker sig tilbage via det hul i jorden som opstod under tyveriet. Næste dag ringer Olrik til Duranton, men telefonen bliver aflyttet og politiet kan således høre at Olrik og Duranton havde en aftale om at Olrik blev hjulpet til flugt mod at være med til at hugge halssmykket. Ideen var at dele udbyttet for Duranton var på fallittens rand. Men Duranton har snydt for Olrik har opdaget at smykket er lavet af simili.
Pradier, Blake og Mortimer morer sig lidt, for Olrik kan jo godt regne ud at telefonen er aflyttet, så hvad er meningen mon egentlig? Olrik har beordret Duranton til at dukke op med smykket i Montsouris-parken om aftenen. Pradier stiller et par opdagere ud for at holde øje. Dem omgår Duranton, men Pradier venter selv i en bil og skygger ham. Duranton er på vej til lufthavnen i bil og har smykket med i en taske. Sharkey har gemt sig i bilen og truer ham til at køre til parken i stedet for til lufthavnen, men Duranton kører galt undervejs og Sharkey slår sig bevidstløs. Politiet strammer nettet om Duranton, der er nødt til at skjule smykket undervejs. Han løber ud af parken og prajer en taxi, der desværre for ham er med Olrik som chauffør. Duranton skriger om hjælp, men taxien fortsætter bare gennem et par vejspærringer og forfulgt af politi. Imens har Mortimer og Blake søgt igennem parken og har netop fundet den bevidstløse Sharkey. Pradier kommer til og politiet, Blake og Mortimer får Sharkey til at fortælle dem hvor Olrik gemmer sig. Det er i katakomberne under Paris og Sharkey viser dem vej et stykke ind, hvorefter han narrer Pradiner til at tage hans håndjern af. Han belønner Pradier ved at smide en sten i hovedet på ham og stikke af. Mortimer og Blake følger efter, men er snart faret vild. Sharkey slutter sig til Olrik, der netop sammen med Store Louis og et par andre håndlangere har anbragt Duranton i en slags brønd, som de er ved at fylde op med vand for at få ham til at fortælle hvor smykket er gemt. Duranton fortæller at han har gemt smykket i parken og fortæller også hvor, så Olrik tager en tur udenfor for at lede, mens Duranton får lov at flyde rundt lidt længere.
Mortimer og Blake bliver fundet i sidste øjeblik af politihunde, politi og kloakarbejdere, for de er stødt på Olriks vagtposter, Herman og Store Louis og er ved at tabe slagsmålet til dem. Olrik er kommet op til overfladen, men er ikke begejstret for de mængder politi, han ser der. Nede i dybet stormer politiet Olriks hovedkvarter, der er gemt i en af de lommer, som modstandsbevægelsen etablerede under anden verdenskrig. Sharkey leder banden i Olriks fravær, men må give fortabt overfor politiet, der bruger bazookaer og tåregas. Olrik har slået en kloakarbejder ned og snuppet hans tøj som forklædning og via kloakkerne er han nået han i nærheden af parken, hvor Duranton har gemt smykket. Det lykkes at finde den trægondol, hvor byttet er gemt, men her venter politi og Blake og Mortimer på ham. Han lykkes dog med at snuppe posen med smykket og flygte i en regn af kugler fra Pradiers pistol. Han søger tilflugt i et skur, som snart efter viser sig at have en lem i gulvet, som går ned til kloakkerne. Smykke og Olrik er pist væk. Om aftenen afslører professor Mortimer i fjernsynet at politiet nåede at bytte smykket ud med similiudgaven, inden Olrik snuppede posen, så Olrik har altså købt katten i sækken eller rettere glasperlerne i posen.
Sir Henry Williamson ombestemmer sig og skænker smykket til den franske stat, der vil udstille det i Versailles.
Der er lidt for meget dukketeater over det her album. Der er meget langtrukne afsnit med gemmeleg i katakomberne og skygning af Duranton, der kører rundt i Paris. Albummet kunne nemt være skåret ned til det halve, for handlingen kan opsummeres til at Olrik forsøger at få fat i et smykke, men bliver snydt.
I ca 300 før Kristus nedskrev en ægyptisk præst, Manethon, landets historie. Notaterne er siden forsvundne, men nu dukket op som papyrus-fragmenter i en mumie-kiste. De angiver på noget kryptisk form at Atons begravelsesskat måske er at finde et sted på Gaza-sletten. Professor Philip Angus Mortimer og hans tjener Nasir er sammen med museumsdirektøren Ahmed Rassim Bey på jagt efter skatten. Det er Ahmeds forskningsassistent Abdul Ben Zaïm også. Han arbejder for en "Oberst" Olrik, der står bag et kriminelt netværk. Olrik har et nogle håndlangere, Sharkey, Jack og Razulle Bezendjas (også kaldet Rasul). Og politiet i form af politikommissær Kamal og hans folk er lidt trætte af Mortimer, hvis gode ideer slår fejl ad et par omgange. Mortimer erkender at han ikke kan klare Olrik alene, så han sender bud til sin ven Francis Blake i London. Denne når ikke frem, for han bliver skudt af Jack og forsvinder undervejs. Liget bliver ikke fundet.
En professor Grossgrabenstein er ved at foretage udgravninger i nærheden af Tanitkara's grav. Hans tjener Mustafa opfører sig lidt mistænkeligt og hans arbejdsformand Sharkey er ikke helt fin i kanten, så Mortimer er lidt forsigtig. En høj, rank med gammel sheik Abdel Razek er på Mortimers side og giver ham en talisman, der kan skærme mod ondt, hvis han siger "Ved den gravlagte Horus!" højt, mens han hæver den. Mortimer tror ikke på det, men stikker alligevel talismanen i lommen. Om natten får han brug for den, da en klapperslange dukker op i hans soveværelse. Nasir klarer klapperslangen, men er lige ved at blive ramt at en lang kniv, en Tourkeber-kniv. Det tyder på Razulla Bezendjas som afsender.
Næste dag hører Mortimer om at Sharkey har planer om at aflægge sheiken et besøg. Mortimer forsøger at hjælpe, men sheiken kan selv klare Sharkey, som han opfatter som en plage på linie med et galsindet barn, men ikke en trussel. Mortimer og sheiken falder i snak om hemmelige kamre i Den Store Pyramide. En arbejder Abbas kommer tilfældigt forbi, men bliver sendt bort igen. Senere viser det sig at Abbas er Francis Blake i forklædning. Sheiken lader til at vide noget om det kammer, Mortimer leder efter. Han siger at man skal "gennem den hemmelige gang" og det er en betegnelse, som går igen i det fragment fra Manethon, som Mortimer har set. De skilles som venner og Mortimer går over mod udgravningerne af Mastabaen. Han ser to mænd gå ind, men kan ikke finde spor af hvor de er blevet af. I stedet holder han vagt i timevis udenfor til mændene kommer frem igen. Det viser sig at være Sharkey og Olrik. De stikker af og Mortimer løber efter, men snubler over Abbas, der forklarer at han bare var faldet i søvn der.
Næste dag besøger Mortimer professor Grossgrabenstein. Aftalen er imidlertid aflyttet af tjeneren Moussa, der har givet Olrik besked. Mortimer har opdaget den sorte Lincoln i Grossgrabensteins garage og er på vagt. Han afslører at Grossgrabenstein faktisk er Olrik i forklædning og det kommer til skudveksling og slagsmål, som Mortimer taber. Han ender i kælderen som fange og lidt efter får han selskab af Nasir, som ikke har haft mulighed for at slå alarm, da Mortimer ikke kom hjem som aftalt. Olrik har planer om at aflive både Mortimer og Nasir, men bliver forstyrret for Rasul har holdt udkig og opdager at politiet er ved at omringe huset. Jack skyder mod politikommissær Kamal og sårer en af hans mænd, da de nærmer sig hoveddøren. Politiet skyder til gengæld tåregas ind i huset. Olrik forbereder tilbagetog og Sharkey bliver sendt i kælderen for at dræbe fangerne. Han bliver dog overmandet af Abbas, der viser sig at være Francis Blake i forklædning. Imens har "Grossgrabenstein" signaleret til politiet og er blevet reddet ud af huset. Ved først givne lejlighed stikker han af, for han er jo Olrik i forklædning. Den rigtige Grossgrabenstein bliver fundet bundet i en sarkofag. Jack bliver såret, Mustafa bliver såret og de to må overgive sig til politiet sammen med Bezendjas. Kamal er rasende over at Olrik er sluppet fra ham. Han bliver ikke mindre rasende, da Mortimer, Blake og Nasir stikker af fra deres politieskorte for selv at jagte Olrik. Politiet finder til gengæld ved lidt af et tilfælde tjeneren Moussa, der er dum til at begynde at tilstå og sladre om Bezendjas, selv om betjentene bare leder efter Nasir.
Blake og Mortimer begiver sig ind i udgravningen og opdager snart efter Olrik. De følger efter ham ned i en lang gang, men den ender blindt uden at de er stødt på ham. Ved et tilfælde opdager de en skakt, der går lodret op og følger efter Olrik op i denne. Her er flere gange og en af dem rummer flagermus, som Mortimer ikke kan lide. Han falder over en hemmelig dør og forsvinder. Blake finder døren igen og får ham fri. Herfra kommer de til et stort kammer, hvor der i midten er et gravkammer omgivet at en kanal med stillestående vand. Her inde er Olrik i gang med at lede efter skatte. Blake og Mortimer dukker op og truer ham med en revolver. Det kommer til skudveksling og Olriks maskinpistolsalver får nogle træbjælker til at give efter, så noget af loftet falder ned. Blake og Mortimer er begravet under stenene, men samtidig er udgangen blevet blokeret.
Olrik forsøger at finde ud, men opdager at vandet i kanalen er erstattet af en vrimmel af krokodiller og at broen over kanalen er styrtet sammen. Olrik er ved at gå i panik. Blake og Mortimer er spærret inde, men ikke knust, så de kan følge med i hvad der sker. Imens er sheik Abdel Razek blevet opsøgt af Nasir, der har fundet talismanen på gulvet i en af gangene. Sheiken har lavet en lille dukke, forestillende Olrik og en lille krokodilledukke og han fremkalder en slags tåge, hvori Nasir kan se Olrik, Blake og Mortimer. Sheiken beroliger Nasir og aftaler at mødes med ham ved foden af Den Store Pyramide. Olrik er ved at gøre klar til at smadre sarkofagen i gravkammeret da sheiken dukker op og paralyserer ham "ved den gravlagte Horus!". Blake og Mortimer kommer fri og kan se at broen ikke er ødelagt og at der heller ikke er krokodiller at se! Var det hele bare syner?
Sheiken forbander Olrik: "Lad dit navn blive glemt!" og lader ham gå. Sheiken forklarer Blake og Mortimer hvordan tingene hænger sammen. Han giver Mortimer en ring og forklarer så at de nu vil glemme alt, hvad der er sket siden de steg ned i udgravningen.
Blake og Mortimer kommer til sig selv udenfor udgravningen. Her møder de Nasir, Grossgrabenstein og kommissær Kamal. Kommissæren kan fortælle at en jordrystelse har fået hele Mastabaen til at styrte sammen.
Sagen bliver sikkert henlagt og Olrik kan vakle ud mod solnedgangen. Men Mortimer har fået en ny ring og hverken han eller Blake kan huske hvad der foregik inde i gravkammeret.
Nydeligt album i Tintin-stil med perfektionistiske tegninger af bygninger, statuer og personer.
I ca 300 før Kristus nedskrev en ægyptisk præst, Manethon, landets historie. Notaterne er siden forsvundne. Nu dukker professor Philip Angus Mortimer og hans tjener Nasir op på ferie og næppe er deres fly landet før Nasir synes at nogen holder øje med dem og følger efter dem i en sort Lincoln. Mortimer tror ikke på det.
De mødes med Mortimers ven, direktøren for Ægyptens historiske museum, Ahmed Rassim Bey i lufthavnen og næste dag får Mortimer en tur rundt i museet. De diskuterer gåden om en stor kalkstensblok, hvor der omtales opførslen af et nyt kammer til Ra-Horkhty, dvs guden Horus.
Ahmed fortæller at de for nyligt har fundet nye stumper papyrus fra en mumiekiste fra Ptolemeus den Førstes tid. Ahmeds forskningsassistent, Abdul Ben Zaïm, piller stumper ud og sætter sammen. Men Abdul arbejder også for en kriminel person, så nogle af de mere spændende stumper, der ser ud til at være skrevet af Manethon, gemmer han. Mortimer og Ahmed spekulerer over en bedre middag på restaurant over om de lidt kryptiske passager måske fortæller om en stor skat, Atons begravelsesskat? De bliver desværre aflyttet af en skummel person. Da denne hører at de har tænkt sig at tage hen på museet og kigge på de nyeste papyrus, forsøger han at skynde sig tilbage, men en parkeringsvagt forsinker ham og hans sorte Lincoln, så Mortimer og Ahmed kommer først.
De overrasker Abdul, der kommer med en lidt tåget forklaring om at han arbejdede sent. Den sorte Lincoln kører forbi og tuder i hornet som signal til Abdul, men det vækker kun Mortimers mistanke endnu mere. Senere rapporterer Abdul til sin kontakt og klager over Razul, der var ved at ødelægge det hele med sin hornkoncert. Abdul fik ikke den vigtige papyrus med, men lover at komme med den næste dag. Det ødelægger Mortimer for ham ved at få Ahmed til at holde Abdul beskæftiget i arkivet hele dagen. I stedet tager Razuls chef med Abdul tilbage til museet om aftenen og bliver smuglet ind udenom vagten. Sikkerhedschefen Mohamed Zaïm er ikke dum, så han er også tilstede, men Razuls chef slår ham ned med en knippel. Mortimer er der også og forstyrrer overfaldsmanden. Mortimer bliver selv slået ned, men når at se at det er Oberst Olrik, der overfalder ham. Det er kun et spørgsmål om tid inden sikkerhedschefen og Mortimer bliver opdaget af vagterne, så Olrik slår Abdul ned for at give ham et alibi og forsvinder så selv. Han har kigget i Mortimers tegnebog og taget et stykke papyrus, som denne havde gemt for Abdul.
Politiet under ledelse af kommissær Kamal forhører de forskellige ofre og konstaterer at intet ser ud til at være blevet stjålet. Mortimer har selv foreslået Kamal at de går let til efterforskningen og i stedet holder øje med Abdul. Mortimers tjener kommer i tanke om at manden fra den sorte Lincoln ligner Razulle Bezendjas, som er kendt som håndlanger for Olrik fra tidligere. Egentlig troede man at både Olrik og Razulle var omkommet i kampen ved Base Secret, men det ser jo ud til ikke at være tilfældet. Imens har Olrik opsøgt Abdul (der har en fin forbinding om hovedet, som får ham til at se ud som om han har æselører) og fået hans tolkning af den nye papyrus. De når frem til samme tolkning som Mortimer: Et sted på Gaza-sletten kan der gemme sig en underjordisk passage, der fører til Horus' kammer. Olrik tager forbindelse til en professor Grossgrabenstein, der kan skaffe tilladelser og starte en udgravning. En uges tid senere kalder Ahmed på Mortimer over telefonen og da denne kommer til museet morer han sig over en veteranbil, der spærrer indgangen. Den tilhører Grossgrabenstein og Mortimer får en invitation til at se hans mumier. Ahmed fortæller at Grossgrabenstein har fået tilladelse til at lave en udgravning ved Tanitkara's grav. Abdul holder Olrik orienteret via en telefonboks. Olrik er indlogeret på Hotel Shepheard på værelse 77 som en hr Hilton. Abdul slipper fra sin politiskygge. Men Mortimer og politimanden følger efter ham og Olriks næstkommanderende Sharkey i taxi. Sharkey og Abdul slipper væk, da taxien bliver involveret i en traikulykke fordi den kører over for rødt. Abdul har tabt en bog og et telefonnummer griflet ned på titelbladet fører Mortimer til en antikvitetsbutik. Her bliver han lokket i en fælde af indehaveren Youssef Khadem og han bliver slået ned af Razul. Han giver dog ikke op uden kamp og slipper ud fra kælderen og får sat en slå for døren. Så ringer han til politiet, der skynder sig at komme til undsætning. Olrik har dog fået lukket Rasul og Youssef ud, så de er tre mod en. De når at flygte med Mortimer som fange, lige inden butikken bliver stormet.
I en efterfølgende ildkamp bliver Yousset dræbt af politiet. Olrik og Rasul stikker af og lader Mortimer tilbage. Abdul og Sharkey er også på vej væk og splitter op. Abdul er skræmt og kontakter Olrik fra sin egen telefon, der selvfølgelig er aflyttet. Politiet dukker op ved hr "Hilton", men de har ladet Mortimer få sin vilje og anbragt ham i foyeren. Olrik har lugtet lunten og får Mortimer uskadeliggjort med en kop kaffe med bedøvelsesmiddel, så han og de andre slipper væk. Politikommissær Kamal er rasende. Senere forsøger Mortimer at overtale Abdul til at lægge kortene på bordet, men Grossgrabenstein dukker op og snakker løs, så Abdul går en tur imens. Desværre bliver han kørt over af en flugtbillist. Mortimer giver Kamal ret i at det hele er forkludret og tilkalder sin ven, Francis Blake, der er chef for M.I.5. Blake bliver imidlertid skygget ret åbenlyst af en skaldet, kraftig mand. Da flyet mellemlander i Athen, bliver Blake kaldt ud til en telefonsamtale og den skaldede (der hedder Jack og er en af Olriks folk) skyder ham ned i telefonboksen med tre skud fra en lyddæmpet pistol.
I Cairo venter Mortimer forgæves på sin ven, da flyet fra Bruxelles ankommer og hans værste anelser bliver til vished, da der kommer melding om at Blake er blevet skudt. Der er fundet blodspor og tre projektiler, men intet lig. Mortimer rider en tur ud til udgravningen og forhindrer Sharkey i at mishandle en arbejder. En ægyptisk sheik er der også og advarer Sharkey. Nogen advarer også Mortimer ved at lade en stor sten falde ned fra stor højde og næsten ramme ham.
Endnu en bekræftelse på at Blake er forsvundet, når frem og Mortimer sværger en dyr hævn over morderne.
Nydeligt album i Tintin-stil med perfektionistiske tegninger af bygninger, statuer og personer.
Frankrig foretager atomprøvesprængninger i atmosfæren. Klimaet forværres og Paris rammes af voldsomme regnskyl. Professor Mortimer er i Paris for at mødes med sin ven, professor Labrousse, der er leder af det meteorologiske institut. Labrousse har sin bil på værksted, så han sender en taxi for at hente Mortimer ved toget. Det bliver dog en strabadserende oplevelse, for først overværer han på vej til toget et trafikuheld, hvor en blå Ford vædrer en lille Renault og bare kører væk. Og da taxien henter ham, er det et syndigt regnvejr. Taxien er af mærket Simca og får problemer med generatoren og vinduesviskere og lygter begynder at svigte. Taxichaufføren Ernest er heldig og en postvognschauffør Louis tilbyder at køre foran, så Ernest bare kan følge lygterne. I et sving skrider taxien ud og da Ernest og Mortimer kommer tilbage på vejen forveksler de nogle vejsignaler med postvognens baglygter og taber sporet. Lidt efter får de øje på baglygterne af en parkeret bil (hvis fører allerede har skældt Louis ud, da han spurgte til om der var problemer). Bilen, der er en blå Ford, har skader på venstre side, for det var den, der var flugtbilen fra det tidligere uheld. Taxien følger efter Ford'en, da denne kører. Det går galt, da den på grund af en hund ender udenfor vejen og skrider ned i noget vand.
Ernest går efter hjælp og Mortimer bliver ved bilen og synes at der lugter af ozon? Mortimer falder imidlertid i vandet og bliver taget af strømmen. Da han får sig reddet op, får han et lift med en lastbil og kommer våd og forkommen frem til professor Labrousse. Her sørger husholdersken Catherine for et bad, rent og tørt tøj, samt en bedre middag. Herefter trækker herrerne sig tilbage til biblioteket og diskuterer problemerne med vejret. Mortimer fremsætter en teori om at der kan stå mennesker bag, for problemerne rammer mest vesteuropa. Taxichaufføren er ikke dukket op og politiet dukker op og udspørger Mortimer, da taxien bliver fundet på bunden af søen ved Geneste. Politiet beholder Mortimers pas. Labrousse og Mortimer tager ud og kigger på søen og omgivelserne og er ved at blive spist af en stor hund, Eblis, der er i følge med en ret ubehøvlet mand, Sadi. Mortimer og Labrousse har fundet den blå Ford Custom bil fra aftenen før og Mortimer spekulerer i om hunden også spillede en rolle, da Ernest forsvandt. De snakker også med Louis og Mortimer er mere og mere overbevist om at taxien er flyttet et godt stykke vej inden den blev kørt i søen, men hvorfor? Han vender tilbage alene og snuser rundt. Han finder stedet, men imens er det blevet snevejr og da han søger ind på en slags fabrik bliver han bedøvet af gas fra en radarstyret sprøjte af en slags. Det sidste han ser er nogle uhyggelige skikkelser i gasmasker. Mortimers ven og chef for M.I.5, Blake, er i mellemtiden kommet til Paris og har møde med afdelingsleder Pradier fra D.S.T. som er det franske efterretningsvæsen. De har opsnappet nogle breve og et af dem er fra firmaet "Scandinavia", som Blake i forvejen har mistanke til. De finder et mikrofotografi skjult som en lille sort pris på konvolutten og Labrousse genkender budskabet som en melding fra en meteorologisk station nær Nordpolen, men det er ikke en observation, for den er dateret næste dag.
Blake hører om Mortimers teori om at vejrforstyrrelserne måske er menneskeskabte og den brik passer fint ind i Blakes puslespil. Blake og Labrousse tager ind til Labrousses lejlighed og støder på Labrousses nabo, hr Henri. Han bliver rystet over at se Blake, men lader som om det bare er et hosteanfald. Han får fat på et par håndlangere, Freddy og Sharkey, som skal forsøge at standse Blake og Labrousse. De to finder dog ud af at der er ugler i mosen, da telefonen ikke virker og deres bil ikke kan starte. Blake forsøger at komme hen til togstationen og Freddy kan ikke nå at stoppe ham i første omgang. Det er snevejr og da Freddy forsøger at indhente Blake i bil, kører han galt. Han og Sharkey sidder fortumlede i bilen, mens Blake snupper en postbil. Sharkey og Blake forsøger at følge efter. De får hjælp af politiet, der tror at Blake er en skurk, som forfølges af nogle, der vil stoppe ham. Politiet skifter mening, da Freddy klemmer et par motorcykelbetjente af vejen. Alligevel når Freddy og Sharkey at se at Blake smutter fra postbilen over på et tog. På banegården Massy-Palaiseau får de kontakt til Blake, der forsøger at komme på et andet tog. Det lykkes for ham, men de gætter på at han er på vej til D.S.T. og forsøger at komme foran ham. Det lykkes ikke, selv om Sharkey når at forsøge at skyde Blake. I stedet for at tage til D.S.T. tager Blake hen i Labrousses lejlighed og her finder han også en aflytningsmikrofon, så hr Henri er nu mistænkt med føje. Blake forsøger at få fat på Pradier, men må vente på at han kan komme til telefonen. I stedet klatrer Blake over fra den ene altan til den næste og videre ind til hr Henri, som han overhører i en telefonsamtale, hvor han skælder grundigt ud over at Blake er sluppet væk. Blake forsøger sig med en bluff, for han har ikke noget våben med. Han får fat i hr Henris maskinpistol og truer ham til at lægge forklædningen. Hr Henri viser sig selvfølgelig af være Oberst Olrik i forklædning. Men Sharkey og en anden håndlanger kommer til og truer Blake. Denne slynger maskinpistolen mod dem og flygter ud ad døren, hvor Pradier og hans folk netop kommer til. Nu er Olrik og de to andre i mindretal og de flygter over hustagene og undviger i ly af en meget krafttig haglbyge.
Mortimer og taxachaufføren Ernest er fanger ved Olrik, som arbejder for en Miloch Gregorovitsj, som arbejder for en russisk general. Olrik tager Mortimer med over til Miloch for at prale med dennes evner til at kontrollere vejret vha kuglelynsenergi. Olrik har planer om at likvidere Mortimer, men generalen synes at Mortimer er for værdifuld og giver Olrik ordre til at glemme sin hævn. Olrik forsøger i stedet at forgive Mortimer, men denne benytter det som et trick til at flygte. Det lykkes Mortimer og Ernest at forpurre det hele og slutte sig til Blake og hans folk.
Generalens plan om at erobre Frankrig under dække af en slags giftig tåge mislykkes. Olrik bliver arresteret og Miloch er tilsyneladende omkommet.
Smukt tegnet, men historien halter. Hvad er kuglelynsenergi fx for noget?
ETA: Finished. The art style is very similar to Tintin but the story has none of the humour that made Tintin so appealing. The mystery is typical 40s/50s mad scientist gubbins which could do easily have appeared in Saturday Morning Serials of the time. Some of the panels are very wordy for a graphic novel, and I think some of the translation was a tad too literal. And I was concerned at the number of London Bobbies toting guns.
Fun and I'd definitely read more.
Nachdem ich vom Krieg um die Welt auf Grund der eher simplen und kriegsverherrlichenden Story nicht so begeistert war, haben mir die beiden Bände nun besser gefallen. Die Geschichte ist jeweils durchaus spannend. Der Pyramidenband bietet wie erwartet auch das gewisse Maß an Ägyptenmystik und der andere Band bietet eine aufregende Jagd durch London. Trotzdem kann man meist schon erahnen, wohin die Reise geht. Den Bösewicht beim gelben M hatte ich schon ziemlich am Anfang im Verdacht.
Insgesamt wird man recht gut unterhalten - tiefere Figurenzeichnungen usw sollte man aber auch nicht gerade erwarten.
Die Zeichnungen gefallen und sind teilweise schon sehr schick - sei es im Innern einer Pyramide oder Szenerien von London. Der Lesefluß wird wie bei Jacobs gewohnt durch zu umschweifende Paneltexte etwas gehemmt.
Präsentation wie beim ersten Band in Hardcover mit schönem Hintergrundmaterial. Text auf dem Buchrücken leider anders ausgerichtet als beim ersten Band - ist letztlich aber zu verschmerzen. Ich hoffe auf weitere Bände der Reihe.
Nachdem ich vom Krieg um die Welt auf Grund der eher simplen und kriegsverherrlichenden Story nicht so begeistert war, haben mir die beiden Bände nun besser gefallen. Die Geschichte ist jeweils durchaus spannend. Der Pyramidenband bietet wie erwartet auch das gewisse Maß an Ägyptenmystik und der andere Band bietet eine aufregende Jagd durch London. Trotzdem kann man meist schon erahnen, wohin die Reise geht. Den Bösewicht beim gelben M hatte ich schon ziemlich am Anfang im Verdacht.
Insgesamt wird man recht gut unterhalten - tiefere Figurenzeichnungen usw sollte man aber auch nicht gerade erwarten.
Die Zeichnungen gefallen und sind teilweise schon sehr schick - sei es im Innern einer Pyramide oder Szenerien von London. Der Lesefluß wird wie bei Jacobs gewohnt durch zu umschweifende Paneltexte etwas gehemmt.
Präsentation wie beim ersten Band in Hardcover mit schönem Hintergrundmaterial. Text auf dem Buchrücken leider anders ausgerichtet als beim ersten Band - ist letztlich aber zu verschmerzen. Ich hoffe auf weitere Bände der Reihe.
En japansk kybernetiker Akira Sato har fremstillet nogle androider, dvs menneskelignende robotter, som fx kan bruges til udforskning af rummet. De er modstandsdygtige overfor lidt af hvert. Desværre er Satos organisation blevet infiltreret af en oberst Olrik og hans terrororganisation. Sato sender en androide op udformet som en drage, men Olrik får den til at udløse en flykatastrofe. Sato beder professor Mortimer om hjælp, hvilket Olrik forsøger at forhindre, men uden held. Sato giver Mortimer kontrol over tre formler, som opbevares i hver sin bankboks i tre forskellige banker i Tokio. Både Sato og Mortimer falder i Olriks hænder og med hjælp fra forræderen Kim får Olrik fremstillet androider, der ligner Mortimer og som kan hente formlerne. Det lykkes med de to første formler, men ikke med den tredje og Mortimer får endda held til at sende bud efter sin ven, kaptajn Blake.
Her i bind to dukker Blake op i Haneda, Tokios lufthavn. (Og i disse to album hedder det Tokio og ikke Tokyo!). Han tager en taxa til hotellet, men bliver skygget og der er også et hold, der aflytter hotelværelset, men det finder han ud af ret hurtigt og handler så kvikt, at han overrasker aflytningsholdet, da de er ved at smutte. De forsøger at kidnappe ham, men det forpurrer han og så er det hans tur, for han pudser politiet på dem, foruden sin japanske kollega, oberst Mitsu. I Mortimers værelse finder han tøj, der ser ud til at have været dyppet i saltvand og politiet bekræfter at det ser ud til at Mortimer blev bortført, men slap væk i et flystyrt i floden og kom tilbage til hotelværelset og så igen er forsvundet.
Imens er Olrik rasende på gruppen "gul tatami", som er skyld i at de nu har politi og efterretningstjeneste på halsen. Han forsøger at tvinge Kim til både at få en dræberandroid klar til samme nat og til at få en mere vellignende Mortimer-bot klar til næste dag, hvor den skal fuppe en bank til at udlevere den tredje formel. Akira Sato holdes indespærret i samme bygningskompleks og han har formået at sabotere klimaanlægget. Han får også hul igennem til overvågningsrobotten Samurai, der holder professor Mortimer fanget. Samurai bliver slukket og Mortimer kommer til sig selv. Desværre kommer der i det samme nogen. Det er Olrik og hans håndlanger Sharkey, der får demonstreret dræberrobotten. Den ligner Mortimer, men slår væsentlig hårdere, hvilket går ud over Sharkey. Senere går Olrik for at forberede deres attentat mod Blake, men Sato hjælper Mortimer lidt og denne får slået Sharkey ud. Sato hjælper Mortimer til at flygte helt og skurkene har heldigvis ladet en bil stå med nøglerne i, mens de ser Snehvide i fjernsynet. Olrik, Nika og Kim har taget dræberrobotten med, men bliver lidt rystede over at høre at Blake er blevet hentet af en bil fra efterretningstjenesten, KCK = Koan Chosa Kyoku. Olrik planlægger at myrde Blake, når denne kommer tilbage, men imens trækker det op til uvejr og robotten kan ikke lide regn og elektriske uvejr. Blake kommer tilbage til hotellet og får en besked fra Mortimer om at han bør låse sig inde på værelset og ikke åbne for nogen, ikke engang Mortimer selv. Blake fatter ikke helt hvad der foregår, men går op på værelset og opdager at en rude er knust og at Mortimer-botten allerede venter på ham. Robotten går direkte efter ham, så han forsøger at flygte. Han når op på taget af hotellet med robotten efter sig og selvfølgelig kommer der et jordskælv samtidigt. Mortimer kommer også til og han har fået en stop-ordre fra Sato: Ojoshiro, hvilket får robotten til at standse. Mortimer kommer i håndgemæng med robotten, der i det samme rammes af et lyn. Robotten bliver helt destrueret af lynet og Olrik og hans mænd trækker sig tilbage. Efterretningstjenesten slører begivenheden og fodrer pressen med en historie om at to mænd er blevet dræbt af lynet. I virkeligheden har Blake det fint og Mortimer er godt nok ikke vågnet op, men har det ellers ok. Det har han dog lidt problemer med at overbevise lægen om, så han er nødt til at flygte selv i en stjålet ambulance. Lægen ringer dog politiet op og fortæller om Mortimers overspændte fantasier om robotter, androider der ligner ham, oberst Olrik og en professor Sato. Det er nok til at efterretningstjenesten lugter lunten og blæser generalalarm, hvilket ikke er godt for Olrik, men det ved han ikke endnu.
Mortimer bliver kontaktet via ambulancens radio og fører an i et politiangreb på Satos villa, som Olrik har mineret og gjort klar til sprængning med samt professor Sato. Mortimer overrasker Olriks mænd, men bliver selv overrasket af Mortimer-robot nummer to. Men politiet er lige i hælene på Mortimer, så Olrik er nødt til at flygte. Han sætter gang i en flok mislykkede androider og lader dem sprede kaos. Olrik har kig på en båd, men Blake kapper fortøjningerne og oberst Mitsus helikopter blæser den væk fra land. Men Olrik demonstrerer en troværdig trussel om at sprænge villaen, Sato og Mortimer i luften, så Blake overgiver sig og Olrik overtager Mitsus helikopter. Da helikopteren er kommet et stykke væk, trykker Olrik selvfølgelig på knappen og sprænger villaen i luften, men Sato og Mortimer er i mellemtiden sluppet fri vha Satos store robot, Samurai. Sato får at vide hvilken frekvens helikopteren sender på og så sender han Samurai på hævntogt efter 220 megacykler, idet han ønsker at den skal opføre sig som en sand kamikase. Den smadrer helikopteren og rammer så med vilje direkte ned i den undervandsbåd som ellers skulle have taget Olrik om bord. Alle de gode kan samle sig i højstemt patos og udtale "Når enden er god, er alting godt!" uden det mindste spor af ironi.
Jeg elsker detaljen med Snehvide. Måske er der alligevel tilsat en promille af en promille af selvironi til denne fortælling om meget tunge, meget stærke, menneskelignende robotter, der kan svæve mere elegant end Ironman.
Professor Philip Mortimer og hans ven Francis Blake er på øen Sao Miguel som er en del af Azoerne og som overleveringerne fortæller var en del af Atlantis. Mortimer har gjort en opdagelse og tilkaldt Blake, men nogen har stjålet brevet efter at Blake fik det. De kører ud mod vulkanen Furnas, men deres bil er blevet saboteret og bryder sammen. De får et lift med en lastbil og kommer hjem i rette tid til at forstyrre et indbrud. Oberst Olrik er brudt ind og har fundet en radioaktiv krystal, da han overraskes af en anden mand med et strålevåben. Den ukendte undslipper med krystallen og Olrik smutter også. Nogle dage senere udforsker Blake og Mortimer en hule, som Mortimer har fundet tidligere. De tager en af hjælperne, Luis, med ned i hulen, men opdager ikke at det er Olrik i forklædning. Olrik efterlader Blake og Mortimer i den nedre del af hulen, mens han selv begiver sig opad, men der er udbrudt storm på overfladen og det udløser gasser, der får Olrik til at styrte i en sprække.
Blake og Mortimer fortsætter ned i hulen og efter nogle bump bliver de overfaldet af pterodaktyler, men bliver reddet af nogle folk fra Atlantis. Efter kort tid bliver de rodet ud i en hofintrige, hvor den onde Magon, som er fylakontarkos (chef for livvagten), vil tage magten. Magon truer både lederen Basilens og dennes nevø, fyrsten Ikaros, som er blevet ven med Blake og Mortimer. Efter nogle attentater ender de tre ude i et øde område med et ødelagt køretøj. De undslipper ned i Jordens indre og finder et rige, der er oplyst af selvlysende mineraler og hvor der er skove, hav og storme.
Olrik har overlevet styrtet og hjælper Magon mod Basilens og Ikaros. En større borgerkrig udløses. Det ender med at man ved et uheld kommer til at ødelægge dæmningen, der holder vandet ude. Basilens og Ikaros har i lang tid forberedt at Atlantiderne skal flytte til en anden planet langt væk og nu iværksættes planen. Blake og Mortimer sættes i land ved bredden af Sete Cidades og spekulerer over at ingen vil tro deres historie. Mens de ser til, tømmes søen og snesevis af Atlantidernes rumskibe strømmer op fra hullet og ud i rummet.
Olriks skæbne er uvis.
Morsom gammeldags aktion-tintin tegneserie med masser af tekst, cliffhangers på hver side "Han gør sig klar til et kraftigt slag med køllen, da ..." og overhøfligt sprog, hvor den værste ed er "Fordømt!", "Ved Zeus!" og "Det skal I få betalt!". Atlantis har raketdrevne svævende monorail-tog, svævende soldater, pudsige helikoptere og amfibiefartøjer, der ligner frøer. Dertil strålevåben, der kan vælte store tårne og mobiltelefoner på størrelse med magnumvinflasker. Stærkt underholdende og stærkt urealistisk.
Desværre er den danske udgave håndtekstet og ikke så nemt læselig. Der er et hav af bipersoner, men selvfølgelig ikke bare en enkelt kvinde imellem.
Getting past that, Blake and Mortimer have their first encounter with Ahmed Nasir, who will be their companion on several later adventures, and he is presented in a heroic and independent light in this introduction to his character.
The adventure itself involves a 'Yellow Peril' type plot, with a surprise atomic attack on principal Western cities being the result of complacent post-War government's refusal to head the warnings given by Blake and Mortimer of the mounting threat in the East. Some of these devastated cities are visited in subsequent adventures, although they seem to have readily shrugged off the atomic holocaust unleashed by Basam Damdu.
As the subtitle, The Incredible Chase, suggests, most of the story is spent by Blake and Mortimer fleeing from Olrik in order to reach their secret base where the mysterious Swordfish Project promises to provide the means of turning the tide against the invading enemy. It's straight-forward action adventure stuff in the mold of the "Gott in Himmel!" style war comics that were popular up to the mid-1970s. I was able to enjoy it by suspending part of my critical faculty. If this is your first exposure to Blake and Mortimer, persevere: they get better.
1 
Michael.Rimmer | 2 outras críticas | Jul 19, 2015 |
Michael.Rimmer | 2 outras críticas | Jul 19, 2015 | There's too much action going on for much characterisation, but that's what these older stories are all about. Some great artwork, nifty sci-fi gadgets, and the inevitable Colonel Olrik keep it all moving along nicely.
Kejseren af Tibet, Basam-Damdu, har oprustet i al hemmelighed og hans styrker under ledelse af oberst Olrik lægger Paris, Rom, Bombay, London, Moskva, ... i ruiner og besætter store dele af verden. I England lykkes det med nød og næppe kaptajn Francis Blake og professor Mortimer at flygte i prototypen på en stratosfærebombemaskine 'Golden Rocket', fordi deres spion ZH22 alias kaptajn Hasso har advaret dem. Advarslen koster Hasso livet, da Olrik opdager det.
Angrebene lykkes og Olrik fører an i sit deltavingefly 'Røde Pil', men hans vej krydses af 'Golden Rocket' og han må nødlande. 'Golden Rocket' bliver til gengæld eftersøgt nøje af Olriks jagereskadriller. Det kommer til ildkamp og selv om 'Golden Rocket' skyder mange af Olriks fly ned, bliver Blake og Mortimer og deres besætning nødt til at hoppe ud med faldskærm. Det gør dem til lette mål og kun Jim, Blake og Mortimer kommer levende fra det. De bliver taget til fange, men løjtnanten for patruljen holder deres papirer for sig selv i håb om at kunne vinde hæder og ære på den måde. Det kommer til kamp mellem kommandanten for fangelejren og løjtnanten og undervejs bliver også Jim dødeligt såret.
Blake og Mortimer flygter i en lastbil, der dog hurtigt bliver forfulgt at to af Olriks tanks. Med list og hjælp fra nogle partisaner får Blake og Mortimer fat i den ene tank og ødelagt den anden.
De når frem til det hemmelige mødested, men Olrik har opsnappet en besked og er kommet først.
Sergent Ahmed Nasir fra Makran Levy Corps hjælper til gengæld Blake og Mortimer med at hugge Olriks eget fly. Det bliver til gengæld skudt ned af venligtsindede styrker.
Blake, Mortimer og Nasir lander i ørkenen, hvor de støder på en styrke fra Sheik Mohammed Wali, der er på vej til Sultanen af Oman i Gwadur. Denne skjuler Blake og Mortimer, men en spion røber dem og Olriks styrker er lige ved at overraske dem, da ... Fortsættes i næste bind.
Hele denne første tredjedel af historien går med at Blake og Mortimer med nød og næppe undslipper oberst Olriks styrker, der vedholdende og uden blødsødenhed forsøger at slå dem ihjel. Tempoet er højt, så man tænker ikke for meget over at handlingen egentlig ikke er kommet i gang. Tegningerne er i samme stil som Tintin, dvs meget detaljerede og teknisk korrekte og Edgar P. Jacobs har en stor del af æren for den tradition. Jacobs var assistent for Hergé i en årrække og en af mumierne på forsiden af "Faraos cigarer" forestiller 'E. P. Jacobini', dvs Jacobs har stået model.
De sidste 4 sider er en artikel af Andreas C. Knigge om Edgar Pierre Jacobs, der sammen med Hergé, Jacques Martin og Bob de Moor hører til grundlæggerne af tegneserietraditionen kaldet Bruxelles-skolen.
I like the atmosphere in this one, all dark, rainy and brooding. The usual protagonists and villains, which you are either starting to get bored of or find comforting, like a bowl of your favourite soup after a cold, wet day. I incline to the latter.
1 Michael.Rimmer | 2 outras críticas | Sep 19, 2014 |
Michael.Rimmer | 2 outras críticas | Sep 19, 2014 | Actually, Blake is more conspicuous by his absence in this story, rather like Holmes in The Hound of the Baskerville's, so most of the action is carried by Professor Mortimer, who does a pretty good job of it. When Captain Blake does appear, it is in a very Holmesian way, which I took as an homage to the Great Detective rather than a cliché, though I guess it could be seen either way depending upon your inclination.
The supernatural element is similarly debatable: was magic actually used, or were suggestion and hypnotism employed? It could easily be either, and the story does not suffer for the ambiguity - another mystery to ponder!
I'm reading these stories in the order they were published in English, so chronologically this story come before the one I read first, The Yellow M. The stories are enjoyable in whatever order you read them, but it would make sense to read them chronologically.
Este sítio web usa «cookies» para fornecer os seus serviços, para melhorar o desempenho, para analítica e (se não estiver autenticado) para publicidade. Ao usar o LibraryThing está a reconhecer que leu e compreende os nossos Termos de Serviço e Política de Privacidade. A sua utilização deste sítio e serviços está sujeita a essas políticas e termos.
Story wise this reads more like graphical novel than standard comic - there are blocks and blocks of text. But while sometimes actions of villains seem very much like parodies (you now that ominous cackle and monologue describing what their evil plan is) overall story is pretty good. You have thrills, chase, mystery and very interesting characters.
Recommended to all fans of thrillers and adventure stories.