Indeholder "De separate toiletters mysterium", "Det forstår du, når du bliver stor!".

"De separate toiletters mysterium" handler om Den lille Splint, der forklæder sig som blind og derfor 'kommer til' at bruge dametoilettet på en restaurant. Der er dog stadigt mysterier, fx: 'Hvad er en tampon?', som frk Claudia Ciffersen ikke lige svarer på. Heidi Prøjsenholm undrer sig mere over en underlig lyd, som Lille Splint kan lave.
"Det forstår du, når du bliver stor!" handler om en masse småhistorier om grænsen mellem at være lille og stor.
Forskellen på at have humor og ikke. Hvis man ikke har humor, ender man som en lille, gammel, grim og ensom mand. Og det synes Mads-Søren ikke er morsomt. Frøken Ciffersen og hendes kæreste Julius Knæhl bader nøgne i floden, mens Lille Splint og de andre tilfældigt er i nærheden på stjernekig med præsten Matthæus Salvesen. Ebbe Bruun-Zibrandtsen og Lille Splint leger cowboys og indianere på loftet, hvor bedstefars mors urne står. De vælter den, men heldigvis er der en støvsuger i nærheden. Gårdvagt Pherle er død i en høj alder og har efterladt mange knækkede fingre og vredne ører, men Lille Splint hulker højt ved begravelsen, men det skyldes nu at hans sko er for små. Lille Splint får rødt tøj, men de andre i skolen har blåt tøj! Gymnastiktimerne under Hr Hørhm er en slags tortur og børnene klager til inspektøren. Han er mere interesseret i at standse rygtet end i at stoppe gymnastiklæreren, så det sker der ikke meget ved. Heidis hund tager hævn ved at lægge en ordentlig pølle, som Hørhm falder i. Begravelser er sørgelige, men fx en gammel hund er det mest Tante Gerda, der kan begræde. Lille Splint kommer i klemme mellem Heidi, Inger-Lise og en tredje pige og får to blå øjne. Det årlige sæbekassevæddeløb får tiltagelse fra start af en ambulancebåre på hjul og det går nok ikke godt. Lille Splint har en sej bil, der ligner en blyant, men han kommer til at køre op bagi Heidis bil, der ligner en blyantspidser. Skolen skal finde en lærer til seksualundervisning og Lille Splint er med til at vælge en sød ung lærerinde Lillesöd i stedet for modkandidaten frøken Brandbyld-Furunkel. Alle er glade og vil gerne stille spørgsmål i timen. Lille Splint kommer ved et uheld til at skubbe til hr Hørhms bakke i kantinen, så hans fadøl, pommes fritter, soft ice og expresso ryger på gulvet. Ebbe og Lille Splint udveksler erfaringer med de voksnes løgne som 'Det gør ikke ondt' og 'Den stikker ikke, hvis du sidder helt stille'. Selv kammeraterne lyver som fx den sorte pige, der påstår at hendes mors patter giver chokolademælk. Lille Splints forældre skal i byen og Lille Splint og bedstefaren har planlagt stævnemøder med deres kærester, da forældrene kommer hjem og de andre må gemme sig. Deres sortie i stilhed er dog truet, for bedstefarens flamme fru Fråhs har fået sin bh til at hænge fast i standurets pendul. En nat sniger bedstefaren sig hjem fra stævnemøde og kravler ind i Lille Splints værelse via vinduet og en stige. Uheldigvis har Lille Splint mareridt om uhyrer. Gymnastiklærer Hørhm demonstrerer udspring fra den høje vippe, men hans badebukser er løse på mere end en måde. Hunden er også løs og Lille Splint fodrer den med hundekiks og farvekridt, så folk når at træde på pøllerne, der jo har en anden farve end normalt. En bølle fra de store klasser presser slik af Heidi og Lille Splint, men sidstnævnte har hugget nogle af bedstefarens laxativer kaldet Siphonex, så bøllen er på skideren. Hørhm underviser klassen i pigejagt, men glemmer at der skal være fri bane, så han ender på hospitalet. Den unge lærerinde Lillesöd bliver vraget til fordel for betonlebben Frøken Løgstrup, da Hørhms vikar skal findes, men Løgstrup cykler på arbejde og Lille Splint har nogle tegnestifter, der kan drysses ud ved det farlige bjergsving, så børnene klarer nok frisag. Lille Splint leger med et par squash på uanstændig vis og bliver jaget af politi, præst og grønthandler. En negerdreng betragter tilsvarende et par auberginer. Heidi tager en top på i skole og da Salvesen prøver at forbyde det, fordi man kan se navlen, peger alle børnene på Hørhms ølvom, der også stritter ud af blusen. Kioskmandens labre datter passer butikken af og til og vil gerne sælge Lille Splint det nye blad med 'Pærer'. Desværre kommer Salvesen ind og når at spørge til det nye Ero-halløj. Salvesen køber en spejderalmanak og Lille Splint det nye Andblad. Lille Splint gentager på opfordring hvad Hørhm har sagt. Og han drikker endda en øl på samme måde som Hørhm, men får alligevel en sløj karakter. Hørhm og frk Soledad holder stævnemåde på skolens kontor, hvor der er et overvågningskamera. Hørhm dækker kameraet med sin jakke, men Lille Splint har saboteret stroppen, så jakken hopper af undervejs. Hørhms hættetrøje egner sig forresten fint som basketball-kurv. Lille Splint forsøger at charmere Heidi ved at puste en frø op og klaske den sammen, så den eksploderer. Det synes hun ikke om, så hun sparker ham lige i klokkeværket. Lydsiden er tegnet som båthorn. En gave bæres frem i det indre af en kålorm til et karneval. Splint sælger en vægtattrap af træ til Hørhm, så han kan imponere på stranden. Det går fint til 'vægten' kommer i vand og mere opfører sig som en bøje. Senere spiller børnene petangue og målkuglen kommer til at lægge sig lige mellem den snorkende Hørhms ben. Senere er de i zoo, hvor børnene hugger Hørms mobil kun for selv at få den hugget af en sulten elefant, så det varer nok lidt før Hørhm ser sin mobil igen. Senere ser vi ham dog på stranden hvor han har mobilen i badebukserne, hvor den lignet noget andet. En ung kvinde er næsten imponeret, i alt fald inden mobilen ringer. Kioskmandens datter fortæller på opfordring Lille Splint om det er bedst at have en stor eller lille diller. Ebbe vil så også spørge (for Lille Splint vil ikke fortælle svaret), men bliver afbrudt af nogle nonner, der kommer ind i butikken. Lille Splints bedstefar kan fortælle om en gang, hvor Lille Splint har lagt en lommelygte i natpotten og så brugt natpotten efterfølgende. Til sidst vædder Lille Splint med de andre drenge om han kan få kioskmandens datter til at vise sin numsetatovering frem. Desværre for væddemålet er det kioskmandens runkne kone, der passer kassen.

Glimrende små striber med en hel ægte filosoferen over tilværelsen pakket ind som tegneserie. Der er dog også helt banal lokumshumor, men det er pakket charmerende ind. ( )

Un air espiègle, un costume de groom... Vous le reconnaissez? Oui, il s'agit bien de Spirou... mais du petit Spirou. Car le fameux personnage de BD immortalisé par le génial Franquin n'a pas toujours été un héros sans peur et sans reproche. Avant d'être un grand de la bande dessinée, Spirou a été petit... Et c'est la longue liste de ses blagues en tout genre que nous narrent les auteurs, le scénariste Tome et son compère dessinateur Janry. Lesquels avaient d'abord, au début des années quatre-vingt, repris le flambeau des aventures de Spirou (le grand, cette fois). Et se sont ensuite dit, un jour de 1987, qu'il serait sûrement amusant d'inventer une jeunesse à ce pilier de la BD franco-belge... Une jeunesse tumultueuse, forcément. Le petit Spirou de Tome et Janry est plutôt du genre à lorgner sous les jupes des filles, à faire enrager ses professeurs et à s'interroger sur la vie des adultes. Cette fois, il se demande par exemple ce que cache le mystère des toilettes séparées... Il faut dire qu'avec son entourage, il a de quoi se poser des questions. Surtout quand l'on regarde son grand-père, Grand-papy Spirou, qui n'est jamais le dernier à rendre hommage aux charmes de la gent féminine... Ici, le petit-fils goûte aux cours d'éducation sexuelle, emmène ses copines au cinoche et refile des dragées contre la digestion paresseuse aux grands de l'école qui tentent de le racketter... Bref, on est assez loin du modèle de vertu incarné par le grand Spirou. Et l'enfance décrite par Tome et Janry ne ressemble pas vraiment à celle que vivaient ses lecteurs des années cinquante et soixante... Moralité : y'a plus de jeunesse ! --Philippe Actère